Reality15. april 2024

"Først til verdens ende"-Sebastian fik vild besked ugen før afrejse: Hun er gravid

Blot en uge før han satte sig for at nå først til verdens ende, fik TV 2-kendissen Sebastian en livsomvæltende besked: Han skal nemlig være far
Fotografvennerne Sebastian Vistisen Toft, 31, og Martin Junkerby, 29, deltager i ”Først til verdens ende”. Kort inden afrejse fik Sebastian en livsændrende nyhed.
Fotografvennerne Sebastian Vistisen Toft, 31, og Martin Junkerby, 29, deltager i ”Først til verdens ende”. Kort inden afrejse fik Sebastian en livsændrende nyhed.
 Foto: TV 2

Lige nu har han gang i et vildt eventyr i TV 2-hittet ”Først til verdens ende”.

Men hjemme i Danmark venter snart et nyt eventyr for 31-årige Sebastian Vistisen Toft. For den gæve eventyrer skal nemlig være far for første gang.

Det fortæller Sebastian til Her&Nu.

Den glædelige nyhed fik han blot en uge før, at han pakkede rygsækken og rejste til Asien med sin gode ven, Martin Junkerby, 29. Og derfor var det selvsagt med lidt blandede følelser, at han begav sig ud på tv-eventyret med sin bedste ven. For undervejs må de slet ikke have kontakt med familie hjemme i Danmark.

– Shila skulle til scanning, imens jeg var væk, så jeg fik at vide, at alt var okay. Det var rart, fordi man ikke ved, hvad der sker derhjemme. Jeg tænkte ”hvad sker der i mellemtiden, og er barnet okay”, fordi det var så tidligt i graviditeten, siger Sebastian til Her&Nu.

Det er Sebastians forlovede, Shila Pourdeylami, der lige nu venter parrets første barn – og Sebastian måtte altså undvære med hende, så længe han rejste rundt i Asien.

Sponsoreret indhold