Annonce
Reality3 timer siden

Først da Nina kom hjem, afslørede Mathilde, at hun skrev spørgsmålet

De to bedste veninder nåede ikke at tale sammen efter sandhedsfrokosten i "Bachelor", hvor Nina brød sammen over det spørgsmål, som det viste sig, at Mathilde havde skrevet for at hjælpe
Nina og Mathilde får et tæt venskab i "Bachelor"-villaen.
Nina og Mathilde får et tæt venskab i "Bachelor"-villaen.
 Foto: TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: "Bachelor"-Nicklas indrømmer fejl: - Det havde jeg det ikke fedt med

Der bliver gået til den ved den såkaldte sandhedsfrokost i ugens "Bachelor", hvor deltagerne har mulighed for anonymt at stille spørgsmål til hinanden.

Fans af "Paradise Hotel" vil formentlig få et flashback til "Pandoras æske", men ifølge Mathilde, der var afsender på to af afsnittets skarpe spørgsmål, var der andre, der var meget værre.

Det siger hun til SE og HØR.

- Når jeg ser tilbage nu, synes jeg ikke, nogen af dem er ægte spydige, siger hun om de spørgsmål, der er kommet med i programmet.

Selv er hun ikke bleg for at spørge om det, som alle i virkeligheden gerne vil vide, siger hun. For inden sandhedsfrokosten kender hun allerede sin fremtid- eller mangel på samme - med Nicklas og Christian.

- Jeg har ingen følelser i klemme for nogen mænd, og jeg kan godt mærke, hvor det bærer henad, og derfor har jeg brug for at være en "girl's girl", for jeg vidste, at nogle af pigerne manglede de her svar. Skal jeg være bussemand, så be it, for jeg er ikke investeret selv.

Annonce

Rammer Nina hårdt

Alle deltagerne har fået udleveret en bunke papirer, hvor på de skal stille tre spørgsmål til hver af mændene og tre spørgsmål målrettet kvinderne internt. Herefter bliver udvalgte læst op ved sandhedsfrokosten.

Mathilde er afsender på to af dem, der er nået med i det program, som seerne får vist:

Hun spørger Nicklas, om han har kysset med andre end Amalie, og hun spørger Nina, om hun ikke skaber unødig drama, når de andre dater Nicklas.

Nina Dahl Stokkendahl Kristensen dater Nicklas i "Bachelor". Ved sandhedsfrokosten forsvarer hun, at hun ikke spørger til de andres dates med ungkarlen.
Nina Dahl Stokkendahl Kristensen dater Nicklas i "Bachelor". Ved sandhedsfrokosten forsvarer hun, at hun ikke spørger til de andres dates med ungkarlen.
 Foto: TV 2

- Det kan godt være, de synes, det er hårdt spurgt, men det er name of the game, og der var meget hårdere spørgsmål, der ikke blev stillet.

Dermed mener Mathilde, at hun tog en for holdet. Dog går det slet ikke som forventet med hendes spørgsmål til Nina.

Selv om det lyder spydigt, var det nemlig meningen, det skulle være en hjælp. Men det endte med, at Nina blev rigtig ked af det.

- Det rammer mig hårdt, for jeg synes, det er ret kritisk formuleret med "unødig drama". Sådan har jeg ikke selv set det, siger Nina til SE og HØR.

Annonce

- Det kommer hårdt ud, og jeg tager det hårdt ind, for jeg vil ikke være en person, der ikke rummer andre eller ikke vil dem det godt.

Undskyldte i Danmark

Efterfølgende har Mathilde undskyldt. Men det er først, da begge parter igen har fødderne placeret på dansk jord.

For efter sandhedsfrokosten når de ikke at tale sammen, før Mathilde til roseceremonien trækker en billet ud af den græske villa.

- Så jeg er faktisk rigtig ked af det efter sandhedsfrokosten, for jeg er i tvivl om, om det figurerer, at jeg skaber unødigt drama.

Så snart veninderne mødtes uden for programmet, indrømmede Mathilde, at hun havde stillet spørgsmålet, der skulle have haft en helt anden effekt.

Annonce

- Der er jeg sådan "for helvede", og så grinede vi lidt af det, siger Nina.

Ifølge Mathilde havde hun formuleret spørgsmålet netop så Nina fik en mulighed for at forklare, hvorfor hun ikke spurgte ind til de andres dates. For Nina følte sig misforstået.

- Der var kommet snak i krogene om, at man nok ikke skulle snakke med hende om det, for det kunne hun nok ikke tage. Det havde Nina og jeg talt om: At det var træls, at der gik rygter om, at hun ikke var glad på de andres vegne, siger Mathilde og forklarer:

Mathilde Stefania N. Høeg er på en kort blomsterbindingsdate med Nicklas i "Bachelor".
Mathilde Stefania N. Høeg er på en kort blomsterbindingsdate med Nicklas i "Bachelor".
 Foto: TV 2

- Jeg prøvede at udforme spørgsmålet, så hun kunne forsvare sig selv eller i hvert fald komme med en egentlig argumentation for, hvorfor hun reagerer, som hun gør. At det så blev lidt kritisk stillet, det var jeg megaked af. Jeg havde ikke længe til at skrive det, og det er nødt til at være lidt spicy for at komme med. Så jeg tænkte "whatever it takes".

At Nina endte i tårer var altså ikke meningen fra bedsteveninden.

- Det var jeg vildt ked af. Det havde jeg det vildt dårligt med.

Annonce

- Nina starter med at svare sindssygt godt, og jeg tænker "You got this, girl. Amen to that! Fedt, fedt, fedt, det er her er lige præcis det, du skulle have ud af det her spørgsmål. Så slukker kameraerne, og så bliver huhn ked af det, og det er først der, jeg tænker: "Fuck, fuck, det var ikke meningen".

- Men jeg kan se på Nicklas, at han synes, hun svarer godt. Alle tænker "hold kæft, det er sgu sejt". Jeg var stolt af hende.

I dag er Nina og Mathilde stadig nære veninder.

Annonce

SE og HØR har fået lov at vise det brev, som Mathilde nåede at skrive og gemme i Ninas bog, inden hun forlod villaen.

- Der står alt muligt sødt, det blev jeg rørt af, fortæller Nina.

Læs brevet her:

Mathilde kunne ikke nå at tale med Nina, mellem sandhedsfrokost og sin exit. Så hun skrev et brev til veninden.
Mathilde kunne ikke nå at tale med Nina, mellem sandhedsfrokost og sin exit. Så hun skrev et brev til veninden.
 Foto: Privat
Annonce

Sponsoreret indhold