Reality3. november 2020

For fjerde gang: Türker Alici og Bronuts har haft indbrud igen

Türker Alici har stor succes med donutkæden Bronuts. Dog er der skår i glæden, for der har været indbrud i en af kagebutikkerne for fjerde gang
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Türker Alici har for fjerde gang i træk haft indbrud i en af sine Bronuts-butikker.

Realitystjernen har ellers stor succes med den populære donutkæde, som danskerne virkelig har taget til sig.

Men det er altså ikke alle, der er lige store fans af de populære kager med pynt. På sin Instagram-profil har Türker delt en video af det seneste indbrud - denne gang i butikken i Aalborg.

- Ærligt, da jeg fik et opkald i morges, var jeg bare sådan, ja okay endnu et indbrud, intet at være forurolig for, så længe det ikke var i åbningstiden, og det gik udover vores medarbejdere, skriver "Paradise Hotel"-fyren på sin Instagram-profil.

Heldigvis var der ingen medarbejdere i butikken, da de ubudte gæster aflagde Bronuts i Aalborg et visit.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/iw_med_turker_tsl_20181015_0006.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Türker er efterhånden vant til indbrud i sine Bronuts-butikker (Foto: Thomas Laursen)

- Tabte penge og materielle ting kan findes igen, men vigtigst af alt ens dyrebare tid skal ikke bruges på at få ødelagt sin dag pga. episoder som dem her. Sket er sket igen, og vi er allerede videre, slår Türker fast.

De tidligere indbrud har gjort, at Türker og hans bror og forretningspartner Ninos har taget deres forholdsregler.

- Fjerde gang vi har indbrud! Vi har lært af vores fejl og denne gang var der intet at hente, jubler tv-kendissen.

Selv om butikken i Aalborg var godt og grundigt hærget efter indbruddet, har det uventede besøg uden for åbningstiden ikke indflydelse på forretningen.

- Vi har stadig åben som normalt og glæder os til at tage i mod jer, lover Türker til sidst.

Se videoen fra indbruddet her:

Sponsoreret indhold