Reality6. maj 2022

Fie om kommende familieforøgelse: Aldrig været mere lykkelig

Der er snart ikke længe til, den tidligere realitystjerne og skandaleblogger kan kalde sig mor til første gang, når sønnen Mateo melder sin ankomst
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/img_8807.jpg
 Foto: Privat

Faktisk har Fie allerede en fornemmelse af at sønnen, som hun har besluttet skal have navnet Mateo Milan Laursen, kommer før tid.

– Jeg er sat til den 9. juni, men jeg tror, jeg føder i slut maj, ellers måske den 3. juni. Bare en mavefornemmelse, kunne hun torsdag aften dele med sine mere end 120.000 følgere på Instagram under en spørgerunde.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2022-02-03_kl._16.07.41.png
 Foto: Privat

Babybulen vokser og vokser, og meget snart møder Fie Laursen endelig sin lille søn. Foto: Privat

Men selv om både mavefornemmelsen for fødselsdatoen og selve terminen nærmer sig med hastige skridt, så vil lykken ingen ende tage for den kommende mor.

– Jeg har aldrig været mere lykkelig, og jeg går bare og tæller dage ned til, vi skal møde vores lille skat, lyder det videre fra hende, mens hun understreger, at faren til sønnen fortsat er inde i billedet.

– Vi snakker sammen hver dag, og vi skal også bruge de næste mange måneder sammen. Han glæder sig lige så meget som mig, og han elsker ham lige så højt som mig. Vi har aldrig haft et bedre forhold til hinanden, afslører hun.

Det er ikke første gang, Fie sætter ord på faren og parrets forhold til hinanden, men alligevel har hun endnu ikke afsløret, hvem han er, eller hvordan de to mødte hinanden.

Til SE og HØR kunne hun i oktober fortælle, at faren til Mateo stadig kæmper med en masse, hvorfor hun ikke har været klar til at dele med verden, hvem han er.

– Han har en masse gode personlige træk – bare ikke som partner eller far lige nu, lød det i oktober.

Men nu tyder alt altså på, at de to har fundet ud af det sammen, og hun fortæller videre i sin spørgerunde, at hun vil “poste et billede” af dem sammen, når lille Mateo er kommet til verden.

Sponsoreret indhold