Reality2. juli 2021

Fie Laursen rater sine eks'er: - Han er den bedste

Fie Laursen og ekskærester er normalt ikke noget, som er en særlig god cocktail. Det ender stort set altid i drama og intriger, men nu sætter skandalebloggeren navn på sin bedste tidligere kærlighed.
Om ganske få uger har Fie Laursen termin. Men noget tyder på, at lille Mateo allerede nu begynder røre lidt ekstra på sig.
Om ganske få uger har Fie Laursen termin. Men noget tyder på, at lille Mateo allerede nu begynder røre lidt ekstra på sig.
 Foto: Jesper Sunesen

Listen over Fie Laursens ekskærester er nærmest længere end en brugermanualen til en Citroén Berlingo eller Nicki Billes straffeattest.

Senest er hendes norske OnlyFans-kollega Lene Angelica Nilsen blevet føjet til listen af tidligere romancer.

Det er nærmest en naturlov, at et brud med frøken Laursen fører til drama, skænderier og et væld af beskyldninger.

Men det er åbenbart ikke alle af de tidligere flammer, som Fie har et dårligt forhold til den dag i dag. Nu afslører hun nemlig, hvem af eks'erne hun rater som den bedste kæreste.

I en spørgerunde på Instagram er en af Fies 300.000 følgere interesserede i at vide, hvem af hendes ekskærester hun havde det bedste forhold med. Og det har hun et klart svar på.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/082_reality_awards_2020_roed_loeber_2sl0751.jpeg
 Foto: Søren Lamberth

Fies seneste offentlige kæreste, som hun viste frem på den røde løber, var den norske influencer og fotograf Daniel Cristino (Foto: Søren Lamberth)

- Benjamin. 100 procent en god mand. Folk ser ikke, at jeg har et godt forhold med 99 procent af mine eks’er, slår Fie fast uden at tøve. Hun og Bejamin, som er kendt fra YouTube, gik fra hinanden i 2016.

Frøken Laursen, som i morgen fylder 25 år, er godt klar over, at det ud ad til ikke virker til, at hun har et godt forhold til nogen af sine eks'er. Men det har hun altså, hævder hun.

- Det fleste havde dårlige slutninger, men vi er alle kommet videre senere i livet, og jeg har kun ægte respekt og kærlighed til overs for næsten dem alle, skriver Fie og fortsætter:

- Jeg deler ikke alt på mine sociale medier længere, men jeg har ingen ”beef” med nogen af mine eks’er.

I sit svar skriver Fie ikke noget om, hvordan hun rater ekskærester som Frederik Skovbjerg, Daniel Cristino eller Frederik Valeur. De fleste forhold har dog været gode.

- Jeg har været i flere sunde forhold end usunde. Jeg fokuserede bare kun på at snakke om de dårlige, og det er dumt, forklarer Fie og uddyber:

- Jeg har haft tre virkeligt giftige forhold, men de gjorde mig stærkere, og i dag har jeg kun kærlighed for dem.

Sponsoreret indhold