Reality22. juli 2022 (opd. 10. oktober 2022)

Fie Laursen raser efter indberetning: – Man fucker ikke med den slags

Skandalebloggeren er blevet gjort opmærksom på, at flere har valgt at underrette myndighederne om hende og sønnen Mateo, der kom til verden tidligere i år
Fie Laursen
Fie Laursen blev mor for første gang i sidste måned.
 Foto: Privat

Det var en lykkelig Fie Laursen, der på sin terminsdag, den 9. juni, kunne afsløre, at sønnen Mateo var kommet til verden helt som planlagt. Om end noget hurtigere end forventet.

Siden har hun glædeligt dagligt delt ud af livet som mor, og hvordan hun det meste af tiden forsøger at klare skærene alene, når hendes familie eller faren til sønnen ikke har mulighed for at være der for hende.

Den daglige deling af, hvordan hun må lade Mateo ligge i håndvasken, når hun er på toilettet, eller at hun ikke kan gå ture med ham udenfor i løbet af dagen på grund af den høje varme i Spanien, det har angiveligt fået flere til tasterne.

På sin seneste story kan hun i hvert fald afsløre, at hun er blevet gjort opmærksom på, at flere har valgt at indberette hende som værende “en dårlig mor”.

– Fik i går sendt en tråd med folk, der har indberettet mig for at være en dårlig mor. Vild følelse! Jeg kontaktede en, der arbejder i det fag her, og jeg nærmest et grin i røret.

I sin story forklarer hun videre, hvordan hun ville ønske, hun bare kunne “blomstre som mor og nyde mit dejlige liv som ny familie”.

– Ved godt, at stort set ALLE influencere er blevet indberettet så mange gange, men stadig?, skriver hun videre og understreger, at hun ikke vil være bleg for dele navnene på personerne, når hun bliver bekendt med dem.

– Man fucker ikke med den slags, og tro mig, jeg sætter et statement der aldrig er set før for det her, hvis der skulle komme en reaktion. Det gør man sgu bare ikke… Helt skørt, skriver hun videre.

De nylige indberetninger får Fie Laursen til at overveje, hvorvidt hun helt skal stoppe med at dele ting om sønnen, der dog også har sin helt egen profil på Instagram.

Alligevel sætter hun stor pris på alle de gode råd, som hendes følgere har kunne give hende lige siden Mateo kom til verden.

– En dag vil jeg kunne give mine råd videre og sige; “Hey, jeg vidste sgu heller ikke alt i starten, men andre mødre guidede mig, og se hvor jeg er nu”.

Sponsoreret indhold