Reality13. marts 2020

Fie Laursen i coronakarantæne

Reality-deltageren Fie Laursen er dybt bekymret for, om det smitsomme virus har fundet vej til hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200220_dm_ex_on_the_beach_premierefest_003_0.jpeg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Det frygtelige coronavirus er i disse dage på alles læber. Og med god grund. Det smitsomme virus spreder sig nemlig som steppebrande i hele verden.

Men det gør frygten også – og den er nu nået frem til den tidligere ”Ex on the Beach”-deltager, Fie Laursen.

Den 23-årige reality-babe er simpelthen bange for, at hun også er blevet offer for virusset.

Det fortæller hun i en YouTube-video:

- Jeg bliver ved med at være syg. Lige meget, hvor stærk medicin jeg får, fortæller Fie Laursen i videoen og fortsætter:

- Jeg er totalt bange for, at jeg har corona.

Fies Laursens egen læger mener dog imidlertid ikke, at det er det smitsomme virus, der har ramt den unge realitydeltager. Og det er altså på trods af, at Fie netop er retur fra en ferie i Spanien.

På ferien begyndte Fie Laursen at få det skidt, og hun tog fluks på hospitalet for at blive tilset af en læge.

Her blev hun anbefalet at kontakte egen læge i Danmark, når ferien i Spanien var slut. Men det kommer altså på nuværende tidspunkt ikke til at ske.

Heldigvis forsøger Fie at være positiv:

- Jeg prøver også bare at sige til mig, at det også godt kan være, det bare er en virus. Det kan også godt være, jeg bare er superuheldig, fortæller en bekymret Fie Laursen.

Går i karantæne

Selv om Fie Laursen ikke er blevet erklæret smittet med coronavirus, har hun alligevel besluttet sig for frivilligt at gå i karantæne - eller i hvert fald bare at holde sig indendøre.

Og det er altså primært, fordi hun er bange for selv at blive smittet:

- Jeg har ikke lyst til at være omkring mennesker, fortæller hun i videoen og fortsætter:

- Jeg er bange for, det bliver værre for mig selv, fordi jeg allerede er syg.

Fie Laursen er simpelthen nervøs for at skulle møde andre mennesker:

- Hvis der er en eller anden med corona, der hoster mig i hovedet, så tror jeg bare, det går helt galt, siger hun.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold