Reality8. november 2019

Fie Laursen før farlig operation: Vil dø for sin røv

Inden længe drager Fie Laursen til Tyrkiet for at få foretaget et brazilian buttlift. En operation som ikke er helt ufarlig, men den risiko er reality-divaen villig til at løbe, fortæller hun til SE og HØR
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fie2.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Om to ugers tid ligger Fie Laursen på et tyrkisk operationsbord, hvor en læge er i fuld gang med at suge fedt fra hendes krop og putte det tilbage ind i hendes baller.

Sådan er virkeligheden for reality-divaen, som skal have foretaget et såkaldt brazilian buttlift, som skal give hende en større og flotte numse.

Operationen, som ikke er helt ufarlig, har Fie bevidst valgt at få foretaget i Tyrkiet i stedet for Danmark. Og det er der en grund til.

- Jeg tror, at det er mere sikkert at få lavet i Tyrkiet, fordi det er dem, der har lavet det flest gange, fortæller Fie til SE og HØR over telefonen.

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Ifølge skandalebloggeren er den operation, som hun kan se frem til, meget farlig. Faktisk så farlig at den kræver en underskrift.

- Den her operation er mega farlig. Jeg skal skrive under på, at jeg godt kan dø af operationen, og at jeg er okay med det. Jeg tror, at det er en af de eneste operationer inden for plastikkirugi, hvor man skal skrive under på, at man forstår, at man kan dø af operetionen, afslører Fie.

At hun er nødt til at skrive under på, at den her operation kan koste hende livet, er dog ikke noget, der får Fie til at løbe skrigende bort.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/de_frivillige_tsl_20190603_0013-1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Ved første øjekast ser Fies numse ganske pæn ud. Men realitydeltageren selv er altså ikke tilfreds (Foto: Thomas Laursen)

- Skulle jeg være en ud af 100, så er det fint nok. Man er nødt til at tage en chance i livet nogle gange, lyder det overraskende fra tv-kendissen.

Er det ikke en unødvendig chance at tage, når det er et kosmetisk indgreb?

- Det tager så lang tid af få den her krop, som man kan få af en operation på fire timer. Så jeg ser det bare som en hjælp, svarer den 23-årige influencer.

For nyligt fortalte frøken Laursen, at hun nu er begyndt i et seriøst og intenst træningsforløb. Alligevel vælger hun altså nu at tage den lette vej til en flottere bagdel.

- Jeg har det rigtig svært med min krop, og det har jeg haft længe. Den røv, man får af den her operation, kan man ikke få af træning. Det vil måske tage tre år med intensiv træning hver dag, forklarer hun.

Fie fortæller dog samtidig, at hun ikke tænkt sig at droppe træningen, fordi hun får lavet den her operation.

Sponsoreret indhold