Reality1. juni 2020

Fie Laursen er "tilbage": Nu med podcast

Det er under en uge siden, at Fie Laursen annocerede, at hun nu ville trække sig tilbage fra rampelyset i et stykke tid. Nu er tv-kendissen allerede vendt tilbage
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sugardating-shitstormen fik enorme konsekvenser for både Fie Laursen og hendes familie, og det endte med, at tv-kendissen trak sig fra rampelyset.

Et udsagn, man har hørt før fra Fies mund. Denne gang varede det så under en uge, før reality-divaen vendte tilbage.

- Kære følgere. I har bemærket, min blog gennem 10 år er slettet, samt alle mine YouTube-videoer, mine TikTok og en masse Instagram-opslag, indleder Fie sit opslag.

Skandalebloggeren valgte at trække sig tilbage i under en uge, hvor hun efter eget udsagn har haft tid til at ændre en hel masse.

- Jeg havde brug for at falde for at mærke efter. Jeg har altid sagt “nu er det tid til en ændring”, men forsat beholdt de ting oppe for profit. Det er slut. Jeg har ryddet op, skriver Fie på sin Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200525_jsu9008.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Fie blev ramt hårdt af den store mængde kritik, som blev sendt mod hende, efter hun valgte at reklamere for sugardating (Foto: Jesper Sunesen)

At Fie nu har slettet sin blog og flere andre ting på de sociale medier betyder dog ikke, at vi ikke længere kan følge med i hendes liv. Nu bliver det bare i en podcast i stedet.

- Alt, jeg har på hjertet kan du høre i min nye podcast "Fies Univers", som jeg har lavet uden profit. Det vil sige: Jeg ikke tjener på den, lyder det fra den omdiskuterede tv-kendis.

I podcasten skal Fie ifølge hende selv "tale ud". Og alt det begynder selvfølgelig med den verserende sugardating-skandale.

- Jeg har åbnet et frirum, hvor vi skal og allerede er begyndt at tale ud. Jeg taler selvfølgelig ud først, om shitstormen, reklamen, det at være rollemodel og hvad der skal ske nu, samt hvor jeg har været, slutter Fie sit comeback-opslag af.

Det er ellers ikke mere end tre dage siden, at Fies bror Boris Laursen skrev på vegne af hele familien, at vi ikke ville komme til at høre noget fra hans søster "det næste stykke tid". Det varede så tre dage.

Sponsoreret indhold