Reality12. maj 2021

Fie Laursen brutalt overfaldet: Flere piger ramt

I weekenden blev Fie Laursen udsat for et brutalt overfald samt voldelige og seksuelle overgreb i den spanske by Marbella. Det fortæller den danske tv-kendis til SE og HØR.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I weekenden blev Fie Laursen – og flere andre kvinder – udsat for et brutale overfald og overgreb i den spanske by Marbella. Det fortæller hun til SE og HØR.

Den danske tv-kendis bor til daglig i den spanske by, hvor hun altså i weekenden var ude for at nyde fridagene.

Aftenen endte dog med at blive til et mareridt, da Fie ud på natten blev udsat for overfald og overgreb af en fyr. Men hun er ikke den eneste, som det er sket for, hævder hun.

På Instagram florerer der lige nu en video, hvor Fie efterlyser en svensk pige, som ifølge den danske realitystjerne blev udsat for overgreb. Den pige er sidenhen blevet fundet, og de leder nu efter et tredje offer.

- Jeg kommer til at forklare alt, for han skal ikke gøre dette igen, siger den 24-årige tv-kendis til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200525_jsu8990.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Livet i Spanien er ikke lykke og luksus for den danske tv-kendis lige nu (Foto: Jesper Sunesen)

Fie leder altså lige nu efter det tredje offer i sagen, som ifølge hende blev set af naboerne flygte ud af mandens hus. Men også Fie selv er blevet hårdt ramt.

- Jeg har været på hospitalet og politistationen hele dagen, og jeg skal derhen igen i morgen, forklarer Fie og fortsætter:

- Vi er flere piger, der har været udsat for det samme.

For nu ønsker Fie ikke at fortælle mere om den traumatiske oplevelse, men hun siger til SE og HØR, at hele historien kommer frem, når der er kommet mere ro på.

Fies nye kæreste, den norske Lene Angelica Nilsen, har også delt videoen, hvor Fie efterlyser en svensk pige, som ligesom hende selv har været udsat for overgreb i Marbella. Den svenske pige er sidenhen blevet fundet.

Sponsoreret indhold