Fie Laursen afslører kønnet: Det skal barnet hedde
Det er nok gået de færrest næser forbi, at Fie Laursen er gravid og venter sit første barn.
Den 25-årige tv-kendis har fra sin graviditets spæde begyndelse delt flittigt ud af sine oplevelser, overvejelser og problemer med at bære rundt på et lille liv.
Nu løfter hun sløret for to af de ting, hun nok er blevet spurgt allermest om - hvis man ser bort fra spørgsmålet om, hvem faren til barnet er.
På sin Instagram profil afslører Fie nemlig, at hun skal have en dreng, og hun røber også, hvad han skal hedde.
- It's a boy! Jeg vidste det, skriver frøken Laursen til et billede af et par små, blå sko, som står på hendes spæde babybule.
Artiklen fortsætter under billedet...
Fie venter sit første barn, og hun ønsker ikke at afsløre, hvem faren til hendes kommende søn er (Foto: Janus Nielsen)
- Jeg vidste det fra den første positive test, og jeg sagde fra start af til familien: Det er Mateo Milan Laursen, skriver Fie yderligere.
Gennem hele sin graviditet har skandalebloggeren været i sin meget spirituelle hjørne.
Hun er af flere gange blevet spået af forskellige personer, som har budt på, om det blev en dreng eller en pige.
Og dem, som skød på, at Fie ville få en dreng, fik altså ret. Det samme gjorde Fie, som tydeligvis har forudset kønnet på sin kommende guldklump.
Den tidligere tv-kendis og nuværende amatørpornostjerne er selvsagt ovenud lykkelig.
- Jeg er så stolt, mors lille dreng, slutter Fie det glædelige opslag af med at skrive.
Se billedet her: