Fie Krügermeier i sorg: Mor har kræft

Livet er ikke nemt lige nu for "Paradise Hotel"-deltageren Fie Maria Krügermeier.

Hendes mor Heidi har fået konstateret brystkræft, og siden hun opdagede det, er det gået helt enormt stærkt. Det fortæller Fie.

- For under tre uger siden fandt min mor en knude i hendes bryst, to dage efter blev den tjekket, en uge efter er min mor blevet hentet i en ambulance, og under to uger efter det har min mor mistet alt hendes hår, lyder den rørende start på "Paradise"-deltagerens Instagram-opslag.

Livet er selvsagt ikke nemt lige nu for hverken Fie eller mor Heidi. Behandlingen for kræftsygdommen er allerede i fuld gang.

Artiklen fortsætter under billedet...

Udover "Paradise Hotel" har Fie også været med i "For lækker til love" og "Tattoosalonen" (Foto: Kaspar Wenstrup)

Fie har delt sin mors kræftsygdom med sine mange følgere på Instagram. Det har hun gjort med særligt ét formål.

- Hverken min mor eller jeg vil have medlidenhed. Jeg har spurgt min mor om lov til at dele det her! Men vi ønsker bare vi “udnytter”, at man kan gå til lægen gratis. Hver en dag tæller! Hver en dag kan gøre en forskel, skriver den hårdtprøvede realitystjerne.

I opslaget kommer Fie også ind på, at også hendes mormor er syg. Her beder den tidligere paradiso til, at hendes mange følgere vil bede en bøn for mor og mormor.

Artiklen fortsætter under billedet...

Heidi Krügermeier er allerede startet i behandling for brystkræft, hvilket har fået hende til at miste håret (Foto: Privat)

Det er tydeligt at mærke, at Fie er i dyb sorg over, at hendes mor nu er ramt af brystkræft.

- Det er så hårdt at se dig sådan der, men jeg ved, du er verdens stærkeste og gladeste. Ingen får ram på vores familie bare sådan, skriver Fie direkte til sin mor.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close