Reality24. januar 2021

Fie afslører alt i ny dokumentar: Derfor ville jeg ikke leve mere

I en hudløs ærlig DR-dokumentar følger man i fire afsnit Fies kamp tilbage til livet, efter hun forsøgte at tage sit eget liv. I første afsnit sætter hun ord på tiden, der ledte op til den skæbnesvangre dag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I over 10 år har Fie været en af landets mest kendte influencere.

Hun har haft hundredtusindvis af følgere på de sociale medier, og hun har ikke været bange for at gå til grænsen - eller over - i forsøget på at få endnu flere følgere.

Hendes mange valg er ofte kontroversielle, og i kølvandet har hun modtaget både hadebreve og dødstrusler.

I sommeren 2019 endte ét af Fies valg dog med næsten at koste hende livet. Hun forsøgte at tage sit eget liv, men blev heldigvis fundet og indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Nu – halvandet år senere – sætter 23-årige Fie så for første gang ord på tiden, der ledte op til den skæbnesvangre dag.

Det sker i en ny og hudløs ærlig DR-dokumentar "Fie", hvor man i fire afsnit følger Fies kamp tilbage til livet.

Dokumentar-holdet følger Fie to måneder efter selvmordsforsøget. Her er hun flyttet hjem til sin mor for at finde ro og komme sig. Under sin behandling på Psykiatrisk Center Nordsjælland har Fie fået diagnosen PTSD. Derudover kæmper hun også med sin borderline-diagnose.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Du er ikke alene om at have det sådan. De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord.

Derfor er det afgørende, at du får fortalt et andet menneske, at du har det svært, så du kan få den hjælp og støtte, du har brug for. På Livslinien er vi vant til at tale om selvmord og selvmordstanker, og vi vil meget gerne tale med dig.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05

- Hvis jeg ikke var kendt, tror jeg stadig, jeg ville have det dårligt psykisk. Jeg har stadig dårlig smag i mænd, og jeg har stadig borderline. Hvis jeg ikke var blevet kendt, var der stadig nok noget, jeg manglede. En bekræftelse af et eller andet, siger en ærlig Fie i dokumentaren, inden hun kommer ind på tiden, der ledte op til selvmordsforsøget:

- Jeg var i et parforhold, som jeg var meget destruktivt, og jeg oplevede, at mine grænser blev overtrådt. Og mine venner og familie sagde, jeg skulle gå, men det gjorde jeg ikke, før det hele var for sent, og jeg fandt mig selv i et sort hul, hvor det hele blev værre og værre, siger Fie.

- Jeg røg ned i sådan noget, hvor jeg havde en følelse af, at hvis jeg dør, så dør jeg. Jeg tager de stoffer, der er – og hvis jeg dør, så dør jeg, og jeg er ligeglad.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200525_jsu9033_0.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Fie Laursen fortæller sin historie i DR-dokumentaren "Fie". Foto: Jesper Sunesen

- Og så vågnede jeg bare op en morgen og var sådan ”Det er i dag”. Det var bare den dag, jeg kunne mærke, at nu kunne jeg bare ikke det her mere, forklarer Fie i dokumentaren.

Heldigvis blev Fie fundet af sin familie på havnen. Hun blev kørt på hospitalet, hvor hun kom til sig selv.

- Jeg var så vred, jeg var så ked af det. Min mor græd foran mig, og jeg blev ved med at sige, at det bare skulle lykkes. De skulle slet ikke prøve at redde mig, forklarer Fie.

Efter selvmordsforsøget flyttede Fie hjem til sine forældre, og i de trygge rammer begyndte hun langsomt at finde livslysten igen.

Du kan se dokumentaren ”Fie” på DR TV her.

Sponsoreret indhold