Familieretten har talt: Mie Fitness’ søn står med ukendt far
LÆS OGSÅ: Mie Fitness skal i retten: - Jeg er nervøs
Sommeren 2024 fik Mie Fitness sit største ønske opfyldt, da hun blev mor til sønnen Luka. Siden da har hun kæmpet for at få en far registeret til sønnen.
Den biologiske far, der lever og bor i Australien, har fra begyndelsen fralagt sig alt ansvar for både graviditeten og barnet. Han har tidligere nægtet at blive registeret som far til barnet, og derfor har sagen været i Familieretten.
Nu er sagen endelig afsluttet, og til Mies store ærgelse er det ikke lykkes at få en far registeret til sønnen.
Det fremgår i dokumenter, som SE og HØR er i besiddelse af.
- Jeg tror, at det som fylder mest er, at der nu står ukendt far på min søns dåbsattest. Men det passer jo ikke. Hans far er ikke ukendt, men fordi han bor i Australien og ikke har svaret på henvendelserne, så henligger man sagen. Det gør mig først og fremmest ked af det på min søns vegne, siger Mie til SE og HØR.

Mie Fitness har fra starten af sin graviditet vidst, at hun skulle opfostre sin søn alene, men hun har altid haft et håb om, at han en dag ville kendes ved deres fælles søn.
- For mig, som har min hverdag med min søn, er det enorm svært at forstå at han ikke vælger ham til. Jeg ser alle de skønne sider der er ved at have min søn, og jeg føler bare at hans far går glip af så meget, siger den tidligere "Robinson"-deltager.
Hvis han en dag fortryder sit valg, så vil døren hjem til Mie altid stå åben.