Linse på jagt efter nye bryster

Selv om hendes bryster fylder ret så meget, kommer bryster nu til at fylde endnu mere hos Linse Kessler. Og det er der en helt særlig årsag til
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/l5.jpg
 (Foto: All Over Press)

Hun er kendt som indehaveren af Danmarks vel nok største attributter. Men selv om Linse Kesslers bryster fylder meget, kommer de til at fylde endnu mere fremover. For nu vil den barmfagre kvinde nemlig jagte bryster. Sådan bogstavelig talt.

”Familien fra Bryggens” barmfagre beboer medvirker nemlig i et nyt TV3-program, der netop omhandler kvinders attributter. Og her er hun nu – sammen med TV3 – på udkig efter kvinder, der har lyst til at vise deres fortrin frem.

Det skriver TV3 ifølge Realityportalen.dk på sin hjemmeside:

- TV3 og Linse søsætter lige om lidt en hyldest til et kvindekroppens mest ombejlede attributter, nemlig brysterne! Linse går sammen med en række af kendte danskere for at tale nøgternt, åbent og ærligt om nutidens bryster og sammen med seerne blandt andet få svar på: Hvad er det ved bryster, der er så spændende? Hvordan ser danske bryster ud anno 2016? Hvad er mænd og kvinders forskellige forhold til bryster?, skriver TV3 på sin hjemmeside og tilføjer:

- Sammen med Linse vendes og drejes samtalen respektfuldt om bryster og det er her, at vi har brug for kvinder i alle aldre, former og størrelser, der har mod på at vise, hvordan netop deres bryster anno 2016 tager sig ud. I programmet vil du og dine bryster således være synlig for Linse og hendes gæster i deres samtale om netop dine fortrin, men du kan vælge at være anonym, så vi ikke ser dit ansigt.

- Vi lægger vægt på, at du er tryg ved din krop og alt foregår i en respektfuld, uhøjtidelig og ikke mindst sjov stil.

TV3 har ikke afsløret, hvornår programmet bliver sendt.

Se et stort galleri med billeder fra Linse Kesslers liv i galleriet herunder:

Linse Kessler - billeder fra hendes liv

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_31.png

Sponsoreret indhold