Linse Kessler med særlig hyldest til Mopper

I dag ville Mopper være fyldt 82 år. I den anledning har Linse Kessler sendt en særlig hilsen til sin afdøde mor, som hun også deler en hidtil uset video med
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hele Danmarks "Familien fra Bryggen"-favorit, Mopper, ville i dag være fyldt 82 år.

For at markere dagen har Linse Kessler sendt en særlig hilsen til sin afdøde mor, som gik bort for knap fire år siden.

På Instagram har den storbarmede tv-stjerne delt en hidtil uset video af Mopper, som altså har fødselsdag i dag.

- TILLYKKE BOBS. Du er så savnet, men jeg er sikker på, at du bliver fejret af alle de gamle rødder her fra Bryggen, Dykker Bent, Fiberen, Mudde, Lille Ole, smukke Vagn, Jenny osv, skriver Linse til sit Instagram-opslag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linse_og_mopper_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Mopper og Linse var uadskillelige (Foto: Mikael Rieck)

I videoen ser man Mopper, som havde det borgerlige navn Ann Patricia Christiansen, skubbe en trillebør i haven.

Man kan se, at "Bryggen"-stjernen på det tidspunkt var syg, og hun har flere slanger hængende.

- Her er hun blevet syg, men som typisk hende, var det ingen hindring for at plante Jordbær og kartofter, skriver Linse om videoen.

Se videoen her:

Artiklen fortsætter under opslaget...

Mopper blev 78 år gammel, og hun døde af en alvorlig kræftsygdom tilbage i 2016.

Sponsoreret indhold