Linse Kessler har fået nyt job

Linses opslag om Alba falder ikke i god jord hos alle hendes følgere.

Linses opslag om Alba falder ikke i god jord hos alle hendes følgere.

(Foto: All Over Press)

Vi kender hende som den bramfrie og ærlige bryggebeboer i det populære TV3-program ”Familien fra Bryggen”.

Men snart toner Linse Kessler frem i en ny rolle på TV.

Den 51-årige bryggebeboer har nemlig fået job som vært på et nyt TV3-program, der handler om besværlige kæledyr.

Og Linse Kessler søger lige nu deltagere til det nye program, skriver tv3casting.dk:

- Har du eller nogen, du kender problemer med kæledyret, men har svært ved at gennemskue, hvad løsningen er og måske er tålmodigheden ved at være løbet ud? Så kan hjælpen findes her! Linse har samlet et hold af de dygtigste dyre-eksperter og står klar til at hjælpe dig med dit kæledyr uanset problemet, lyder det i forespørgslen på tv3castings hjemmeside.

Og Linse og co. er på jagt efter en bred vifte af mennesker:

- Vi er på jagt efter både singler, par, gifte, unge som gamle, og kunne det være noget for dig så skriv til os via ansøgningsformularen herunder og fortæl lidt omkring både dig selv, kæledyret og problemet.

SE og HØR har tidligere skrevet, at Linse Kessler skulle stå i spidsen for det nye dyreprogram.
 
SE og HØR har erfaret, at det nye program eftersigende skal hedde ”Linses dyresquad”.
 
Hvornår programmet bliver vist, om det bliver vist på TV3 eller kan ses på Viasats streamingtjeneste, har TV3’s pressemedarbejder Jens Mogensen dog ikke ønsket at udtale sig om.
 
– Vi har ingen kommentarer, fortalte han til SE og HØR i slutningen af maj.
 
Hvis du vil vide mere om Linse Kessler nye program – eller hvis du har lyst til at deltage – kan du læse mere lige her.
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close