Familien fra Bryggen31. december 2019

Linse Kessler: Derfor holder jeg nytårsaften alene

”Familien fra Bryggens” Linse Kessler har allerede årets sidste dag helt på plads – den skal holdes i sofaen med en hund under hver arm, og det er der en helt særlig grund til

De fleste bruger årets sidste dag med rigelige mængder alkohol og krudt. Men ikke Linse Kessler.

Dronningen fra ”Familien fra Bryggen” holder en noget mere stille nytårsaften.

Det afslørede den 53-årige Linse, da SE og HØR mødte hende til premiere på ”Frost 2” i begyndelsen af december:

- Mit nytår er fuldstændig på plads. Jeg ved lige, hvad tøj jeg skal have på, og hvad jeg skal have.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/linse_kessler_mho.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Linse Kessler sammen med sine elskede hunde: Jytte og Taki. Foto: Aller Media

- Jeg skal have pyjamas på, og en hund under hver arm, og så skal jeg bare sidde og se fjerner, fortalte Linse, inden hun tilføjede, hvorfor hun vælger at holde nytår i sofaen:

- Det bliver mig og hundene og så rockmusik og gardiner for, for Jytte er ikke så glad for fyrværkeri.

- Jeg kunne aldrig finde på – lige meget om mine hunde var bange for fyrværkeri eller ej – at forlade dem sådan en aften. Nu er jeg flyttet i hus ude i Dragør, og der er ikke så meget fyrværkeri. Men jeg drikker ikke alkohol, så jeg er sådan en hjemmefis, fortalte Linse Kessler videre.

På spørgsmålet om hun har nogle nytårsforsætter, lød det uden tøven:

- Jeg synes bare, jeg bliver et federe og federe menneske helt af mig selv.

Du kan se hele interviewet med Linse Kessler øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold