Familien fra Bryggen1. december 2019

Linse Kessler afslører: Jeg ønsker mig hadegaver og fred til jul

Linse Kessler fortæller, at hun ønsker sig noget helt særligt til jul - og så afslører hun også, at hun overhoved ikke kan finde ud af at lave julemad og derfor har allieret sig med sin datter

Julen står for døren med alt, hvad dertil hører af julehygge og julegaver.

Linse Kessler er så småt ved at være klar til den søde højtid – og da SE og HØR mødte hende til gallapremieren på ”Frost 2” søndag eftermiddag i Imperial, afslørede hun, hvad hun håber, der ligger under juletræet den 24. december:

- Jeg håber, der ligger hadegaver fra Alba. Hadegaver er noget, hun har lavet selv, som er rigtig grimt. Men det ønsker jeg mig, sagde Linse Kessler, inden hun tilføjede:

- Lige meget hvor grimt det er, skal det op at hænge.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_30r333324.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Mor Linse med datteren Geggo til premiere på "Frost 2". Foto: Birger Storm

Foruden hadegaver har den 53-årige Brygge-dronning også et andet – og lidt større – ønske:

- Jeg vil bare gerne have, at verden var et bedre sted. Det ønsker jeg mig til jul. At dyrene og ungerne får det bedre i hele verden. Det er nok at skyde lidt langt, men det er det, jeg ønsker mig.

Du kan se hele interviewet med Linse Kessler øverst i artiklen, hvor hun også afslører, at hun overhoved ikke kan finde ud af at lave julemad og derfor har allieret sig med sin datter.

Sponsoreret indhold