Familien fra Bryggen15. oktober 2015

Mopper om at være oldemor: - Jeg skal ikke passe den

Det huer ikke Mopper fra ”Familien fra Bryggen”, at hun snart skal være oldemor. Hun kalder det ligefrem forfærdeligt
https://imgix.seoghoer.dk/media/d90a865c6b7246b199372190435c6c02.jpg
 Foto: All Over

Til januar nedkommer Stephanie ’Geggo’ med en lille pige, og det gør automatisk Mopper, der er Stephanies mormor, til oldemor. Men Mopper ser ikke ligefrem frem til at få den titel.

- Jeg bliver oldemor. Det lyder, som om man er rigtig, rigtig gammel, og ikke kan gå og puha. Bare ordet alene. Det er forfærdeligt, siger Mopper, i aftenens afsnit af ”Familien fra Bryggen”.

Mopper, der også kaldes mor Ann, siger til sin ven Peter, at hun da heller ikke tænkt sig at være den nærtstående oldemor.

- Jeg passer den ikke. Det har jeg sagt, slår Mopper fast i aftenens program, som du kan se et klip herunder.

Hun tilføjer desuden, at hun ikke har tænkt sig at give julegaver til Stephanies kommende datter.

Men hårdt presset af vennen Peter indrømmer Mopper da med et smil, at det måske kan blive til en enkelt fødselsdagsgave til oldebarnet.

Både Mopper og Peter er da også overbeviste om, at Stephanie hurtigt bliver træt af tjansen som mor med lortebleer, og hvad der ellers følger med.

I sommer annoncerede Stephanie ’Geggo’, at hun venter barn med kæresten Cengiz. For ikke så længe siden afslørede hun så, at det bliver en lille pige, hun nedkommer med til januar.

Se med i aften kl. 20.00 på TV3, hvor næste afsnit af ”Familien fra Bryggen” bliver sendt.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold