Linse møder grevinde Alexandra: Jeg bliver starstruck!

Foto: TV3

Vi kender nok alle sammen til at blive en smule nervøs, når vi står over for en kendt person, som man ser op til.

 

Det kender Linse Kessler også til, på trods af at hun selv har været en eftertragtet kendis i flere år.

"Familien fra Bryggen" har premiere i aften, og her møder dronningen af Bryggen et tidligere medlem af kongehuset.

Linse går fuldstændig i baglås, da hun skal i "Aftenshowet" sammen med prins Joachims tidligere hustru.

- Jeg har lyst til at spørge Alexandra, om jeg må få et billede med hende. Men jeg vil bare ikke være irriterende. Jeg vil slet ikke kunne have, hvis hun sagde, at det ville hun helst ikke have, siger den storbarmede reality-dronning i afsnittet.

Heldigvis for Linse bliver hun reddet af justitsminister Søren Pape Poulsen, som også sidder med i panelet.

Da udsendelsen er slut, beder han nemlig sine to prominente sidemakkere om et selfie, som de glædeligt er med på.

Se hele klippet her:

Artiklen fortsætter under videoen...

Det første afsnit af den nye sæson bliver sendt klokken 20.00 på TV3.

Dårlig til kendte

SE og HØR var med til forpremieren på afsnit et af den kommende sæson 15, og her uddybede Linse Kessler, hvorfor hun blev så startstruck over at møde grevinde Alexandra.

- Jeg bliver starstruck over alle kendte. Jeg mødte Ulf Pilgaard ude til "Optimist Prisen", og jeg var lige ved at falde død om. Jeg kunne næsten ikke snakke, siger Linse Kessler, som havde inviteret 50 fans med til at se det første afsnit en dag før alle andre.

De mange fans reagerede på nogenlunde samme måde, da de så dronningen af Bryggen, som Linse selv gjorde, da hun mødte grevinde Alexandra.

Og lige den tidligere prinsesse er den tatoverede TV-stjerne særligt betaget af.

- Jeg synes, hun ser så sød ud, og hun virker så ægte i forhold til alt det der palaver om kongehuset, forklarer Linse Kessler.

Samtidig afslører hun, at hvis hun en dag kom til at møde dronning Margrethe, så ville hun gå ud af sit gode skind.

Det møde ville vi gerne se.

Se Linse Kessler fortælle om mødet med Alexandra her:

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close