Familien fra Bryggen29. april 2021

Geggo afslører: Derfor dumpede hun køreprøven

Den garvede ”Familien fra Bryggen”-stjerne havde højst sandsynligt ikke forventet, at lige denne fejl ville blive årsag til, at hun ikke bestod sin køreprøve
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der er sjældent sparet på underholdningen, når det populære TV3-program ”Familien fra Bryggen”, ruller over skærmen.

Og det gør sig således også gældende i dag, hvor Geggo forsøger at generhverve sig det kørekort, hun sidste år mistede.

En betinget frakendelse af kørekortet betød, at hun i første omgang skulle bestå en teoriprøve.

Men efterfølgende skulle moren til to således også bestå en køreprøve.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/geggo_12.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Foto: Kaspar Wenstrup

Noget, som den 31-årige Geggo, med det borgerlige navn Stephanie Karma Salvarli, i første omgang ikke lykkes med:

- Jeg har lyst til at græde. Jeg er fucking dumpet, lyder det fra Geggo til gemalen Cengiz, da hun træder ind ad døren i hjemmet på Amager.

- Og ved du, hvad jeg dumper på? At køre for langsomt!

- Hvorfor kører du også for langsomt? Man må heller ikke køre for langsomt, lyder det fra Cengiz, der desuden ikke holder sig tilbage med at kalde sin hustru for ”dårlig”.

Geggo generhvervede sig i første omgang ikke sit kørekort, fordi hun kørte 45 km/t.

I virkeligheden måtte hun gerne træde en smule mere på speederen og køre 60 km/t.

Artiklen fortsætter under videoen …

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Da Geggo i første omgang mistede sit kørekort var det også farthastigheden, der var årsagen. Men her kørte hun altså ikke for langsomt.

Her var det derimod den høje fart, der resulterede i, at realitystjernen fik et klip og en betinget frakendelse af kørekortet.

Sponsoreret indhold