Geggo åbner om abort: Så langt var jeg henne

(Foto: Thomas Laursen)

I februar måned kunne den smukke ”Familien fra Bryggen”-stjernen afsløre, at hun og gemalen Cengiz skulle være forældre for anden gang.

Men selv om parret er lykkelige over til sommer at kunne udvide familien med endnu et medlem, så har det ikke været uden kamp.

Geggo har nemlig været ramt af en noget af en tragedie.

Længe har der været en del forvirring om Geggos graviditet – særligt hendes terminsdato.

Men for lidt mere end en uge siden kunne man i ”Familien fra Bryggen”, hvor Geggo selvsagt er en af frontfigurerne, høre Stephanie og Cengiz afsløre, hvordan Stephanie desværre måtte igennem en abort.

Nu afslører den smukke realitystjerne, hvor langt hun egentlig var henne, da hun havde netop sin spontane abort – og hvordan situationen forløb.

Det gør hun i en story på Instagram, hvor en følger netop spørger ind til aborten:

- Jeg var (vist nok) 8+ something, da jeg (sorry for detaljerne venner) begyndte at bløde og få voldsomme smerter, skriver Geggo, da en af hendes 572.000 følgere på Instagram vil vide, hvor langt tv-personligheden var henne, da hun fik aborten.

Selv om Stephanie var igennem en spontan abort og havde vilde smerter, så var hun angiveligt ved godt mod i tiden efter:

- Jeg har det faktisk ok - jeg var heldigvis ikke nået så langt hen. Jeg tror, jo længere man kommer hen i graviditeten, jo hårdere bliver det, forklarerede Stephanie i sidste afsnit af det populære TV3-program ”Familien fra Bryggen”.

Heldigvis kan Stephanie og Cengiz, og kommende storesøster Alba på fire år, glæde sig til at byde en lille ny velkommen i familien til sommer.

Du kan følge med i "Familien fra Bryggen" hver torsdag på både Viaplay og TV3.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close