Familien fra Bryggen13. september 2020

"Familien fra Bryggen" med mini-sæson: Derfor kommer der kun tre afsnit

Geggo afslører nu, hvorfor den nye sæson af det populære realityshow bliver kaldt for en "mini-sæson"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I går var der premiere på en ny "mini-sæson" af "Familien fra Bryggen", og fans af realityshowet undrer sig over, hvorfor den nye sæson kun består af tre afsnit.

Det forklarer Geggo nu på sin Instagram-story, hvor hendes 610.000 følgere har kunne spørge ind til den nye sæson.

- Der er kun tre afsnit i den her sæson, for det var slet ikke meningen, vi skulle have lavet en sæson nu. Meningen var, at den næste sæson skulle have været den næste, men så ville der være et stort hul, hvor der var en masse, I ikke fik set, som for eksempel tiden efter Sia kom til verden, forklarer Geggo, der tilføjer:

- Og det synes vi i samarbejde med Metronome og TV 3 ikke, I skulle snydes for. Nu lukker vi jer så meget ind i vores liv, som vi gør, og det ville være ærgerligt, hvis der pludselig var et kæmpe spring i noget så stort, som at vi har fået et barn mere. Så det var egentlig bare for, at I ikke skulle snydes.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/familien_fra_bryggen_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

"Familien fra Bryggen"-castet er kendt og elskede af mange trofaste fans. Foto: Kaspar Wenstrup

Selvom der "kun" kommer tre afsnit, lover Geggo, at der er masser at se frem til:

- I kommer ikke med til selve fødslen, men I kommer tættere på i denne her sæson end nogensinde, lyder det fra Geggo, der den 21. august blev mor for anden gang.

Sponsoreret indhold