Endelig skal Linse Kessler på date med sin Tinder-fyr: – Jeg er ikke i bolleform

Der skulle gå et helt år, før den 56-årige “Bryggen”-dronning og hendes Tinder-flirt kunne mødes
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Endelig skal Linse møde den mand, hun har været interesseret i det sidste års tid.
 Video: NENT Group

Det er de færreste, der kan se sig fri fra ikke at være blevet påvirket af den smitsomme coronavirus. Og det gælder naturligvis også Linse Kessler, der netop blandt andet grundet corona ikke har kunne møde den fyr, hun for mere end et år siden mødte på Tinder.

Men nu skal det være. Og Linses beundrer, færøske Marlon, der bor i Sverige, tager naturligvis turen til Bryggen.

– Jeg er ikke helt klar over, hvornår vi startede, men det er omkring et års tid – et lille år, forklarer Linse i det nyeste afsnit af “Familien fra Bryggen” og uddyber, at Marlon, ligesom Linse selv, er både stille og rolig og nede på jorden.

Artiklen fortsætter under billedet …

Linse Kessler
 Foto: Janus Nielsen

Og det passer da i den grad også “Bryggen”-stjernen, at Tinder-fyren ikke har behov for at ses konstant:

– Fordi jeg er ikke i bolleform og sådan noget, griner Linse, inden hun skal mødes med Marlon på sin lokale Italienske restaurant på Islands Brygge.

Linse forklarer videre, at den manglende bolleform skyldes, at hun siden 2017 har taget en del kilo på:

– Så jeg skal måske også bare lige vænne mig til, at jeg har lidt flere kilo med i sengen.

Se klippet, hvor Linse fortæller om Marlon, øverst i artiklen.

Du kan se det nyeste afsnit af “Familien fra Bryggen” på Viaplay allerede nu og i aften klokken 20.00 på TV3.

Sponsoreret indhold