Familien fra Bryggen13. oktober 2021

Didde afslører affære med chef: Knaldede ved siden af konen

I sin nye bog fortæller Didde blandt andet, at hun i sine unge dage arbejdede i et solcenter, og at hun dengang havde en affære med chefen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

At Linse Kessler og hendes veninde Didde Skjelmose har haft en vild ungdom kan vist ikke klassificeres som en hemmelighed.

Præcis hvor vild afslører de i bogen ”Linse og Didde – møgkællinger har det sjovere”, som lander på boghylderne i dag.

Her fortæller Didde blandt andet, at hun i sine unge dage arbejdede i et solcenter, og at hun dengang havde en affære med chefen, som boede i lejligheden ovenover sammen med sin kone.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190821_wen_-_tv3_13.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Foto: Kaspar Wenstrup

Når Didde havde aftenvagt, fik hun altid besøg af chefen, som tilfældigt kom forbi for lige at tjekke noget.

- Han kom ned i butikken fra bagtrappen fra privaten, og bag disken var der tre solkabiner med en foldedør ind til hver af dem. Der var ingen kunder, så jeg lå i den midterste og tog sol. Pludselig kom Steen ind uden tøj på og nå ja, så lå vi og knaldede inde under rørene, fortæller Didde i bogen.

Var Didde bange for, at hendes hede affære, så at sige, skulle blive opdaget, steg hendes frygt kun, da parret fik selskab.

- Pludselig bankede det på døren, det var hans kone. ”Didde, det er mig, jeg vil bare sige, jeg går ind i 3’eren”, sagde hun. Og jeg gispede med Steen ovenpå: ”Fint, Tanja, skidegodt”. De var søde nok begge to, det var ikke det, men altså, der var kun en tynd væg imellem kabinerne, og vi var tæt på at blive opdaget, erindrer Didde, som altså slap med skrækken.

Det er fjerde bog fra Linses hånd, mens Didde debuterer som forfatter. Og der bliver ikke lagt fingre imellem, når Didde deler ud af sin fortid.

Læs alt om hendes stofmisbrug i ugens SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold