Familien fra Bryggen24. august 2020

Cengiz deler vild video: Se Geggo med veer

Den nybagte far viser, hvordan hans kone kæmpede sig vej ned mod fødemodtagelsen på Hvidovre Hospital
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Alle kvinder, der har født på Hvidovre Hospital ved, at turen fra parkeringskælderen og op til fødemodtagelsen sker via en uendeligt lang gang.

Også "Familien fra Bryggen"-stjernerne Geggo og Cengiz har taget turen ned ad den lange gang, da de den 20. august blev forældre til deres andet barn.

I et kort klip, som den nybagte far netop har lagt på sin Instagram, viser han, hvordan hans hustru kæmper med veerne, mens de går ned ad gangen mod fødemodtagelsen på Hvidovre Hospital.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/geggo_og_cengiz_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Cengiz og Geggo har netop budt deres anden datter velkommen til verden. Foto: Kaspar Wenstrup

Cengiz filmer sig selv, mens han og Geggo går ned ad gangen, og han zoomer ind på sin hustru, der pruster og stønner, mens hun kæmper med veerne.

Mens hun står foroverbøjet af smerte, smiler han spændt til kameraet.

- Det var en virkelig lang gang ned til fødemodtagelsen, men du var en sand champ, min skat!, skriver Cengiz til klippet.

Du kan se klippet herunder:

Tidligere i dag gav Geggo også lyd fra sig på sin Instagram. Her forklarede hun, hvorfor hun er lidt mere stille på sociale medier, end hun plejer:

- Hej venner. Jeg er okay – jeg ved godt, I er vant til, at jeg opdaterer mere, end jeg gør disse dage, skriver Geggo i endnu en story på Instagram.

- Men jeg har bare travlt med at nyde min lille familie og bare ”være” i vores nye tilværelse, skriver den garvede realitystjerne efter et par stille dage på de sociale medier.

Sponsoreret indhold