Reality7. maj 2020

Får nyt job

Christian Degn skal være vært på den nye sæson af 'Nybyggerne'
https://imgix.seoghoer.dk/christian_degn_pg_2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Danmarks nok højeste vært Christian Degn kan med den nye sæson af 'Nybyggerne' skrive endnu et job på cv'et.

Det bliver nemlig den tidligere 'Hammerslag' og 'Hvem vil være millionær?'-vært, der skal guide deltagerne i nybyggerne gennem programmet, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig helt vildt! Jeg har set boliger i så mange lande i verden, og jo mere jeg rejser, jo mere tydeligt bliver det for mig, hvor seje vi er til at lave hjem med både design, stil og hygge i Danmark, siger Christian Degn.

Bygget fra bunden

I programmet skal en række par, som navnet meget fint antyder, bygge et hus næsten fra bunden. Denne gang ligger de fore huse i Silkeborg.

- Hvert eneste år bliver jeg så imponeret over deltagernes kreativitet og idéer. Så jeg føler mig meget privilegeret over at få lov at følge dem i hele processen, siger Christian Degn.

en skævert

Trods højden vokser Christian Degns egne evner med hammer, søm eller sav dog ikke ind i skyerne.

- Nej, det er er ikke for godt. Men jeg kan spartle, male og hænge billeder op. Og så er jeg vildt god til at slå et søm skævt i.

Men deltagerne skal ikke vide sig sikre af den grund.

- Jeg har dog lært, hvornår tingene ser ordentlige ud, så jeg vil helt sikkert også holde øje med, hvordan deltagernes håndværk er, og hvor meget de udvikler sig.

- Jeg er jo vokset op med, at det er fint nok, hvis det er flot, men hvis det bare er noget 'rallerværk', der falder fra hinanden, så er det jo ligegyldigt, siger Christian Degn.

Dommerne i den kommende sæson af 'Nybyggerne' bliver Mette Helena Rasmussen og Ask Abildgaard. Programmet får premiere i efteråret på TV 2 og TV 2 PLAY.

Sponsoreret indhold