Ex on the Beach22. september 2019

Tessie og Frederik bliver lumre i poolen

En fest udvikler sig lummert, da "Ex on the Beach"-deltagerne hopper nøgne i poolen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-09-20_kl._22.08.41.png
 Foto: Discovery Networks

Det er efterhånden en klassiker, at deltagerne i "Ex on the Beach" kaster sig ud i en omgang nøgenbadning.

Så det sker selvfølgelig i aftenens afsnit af "Ex on the Beach".

Og da alle deltagerne har fået smidt tøjet og er hoppet i poolen som Vor Herre har skabt dem, tager lysterne over for et par af villaens beboere.

Frederik og Tessie, der jo har et godt øje til hinanden, kan ikke holde fingrene for sig selv.

- Der er meget lummer stemning i poolen nu. Vi hygger os alle sammen, så det skal nok blive sjovt, lyder det fra Frederik, der altså ikke kan holde sig fra Tessie.

Noget tyder dog på, at Tessie godt kunne tænke sig at holde sig fra Frederik.

- Det er megasvært at sige nej til Frederik. Jeg ved, hvor godt det er med Frederik, og uanset om jeg presser mig selv, så kan jeg ikke sige nej, fortæller Tessie i aftenens afsnit.

At Tessie og Frederik sådan går til den i poolen, er tydeligvis en chokerende oplevelse for nogle af de andre deltagere.

- Jeg er i chok. Jeg har aldrig set noget lignende før... Men det er Frederik og Tessie, lyder det fra Kristian, der endnu ikke selv har været heldig at få noget på den dumme inde i villaen.

Du kan se klippet, hvor Frederik og Tessie går til den i poolen, herunder

"Ex on the Beach" bliver sendt hver søndag-tirsdag på Kanal 4 og Dplay.

Sponsoreret indhold