Ex on the Beach17. januar 2021

Signe afslører: Skulle slet ikke have været med i "Ex on the Beach"

Signe Katrine Rasmussen gør som den sidste deltager sin entré i "Ex on the Beach". Men faktisk skulle hun slet ikke have været med i knaldeprogrammet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

"All Stars"-udgaven af "Ex on the Beach" lakker mod enden, og lige på falderebet når Signe Katrine Rasmussen at melde sin ankomst.

Det gjorde hun som bekendt som den tredje pige i rækken på stranden, hvor to piger, som var eks'er til Nicklaes Olsen, allerede havde været forbi og sige hej for så at gå igen.

Og det var også den oprindelige plan for Signe. Det afslører hun nu i et interview med Rød Løber.

- Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske, da jeg kom op af vandet. Jeg kom bare op til de tre drenge, som er mega rundtossede og forvirrede, siger Signe og fortsætter:

- De forstår ikke en fløjtende fis af, hvorfor jeg bliver siddende, da der jo er kommet to piger før, som Nicklaes kender. Det var mega mærkeligt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210114wen_-_signe_06.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Signe er den sidste deltager, som tjekker ind i "Ex on the Beach" (Foto: Kaspar Wenstrup)

Først gik en Michelle forbi og sagde til Nicklaes. Så vandrede Katja forbi, inden Signe dukkede op af vandet.

- Der bliver skrevet til mig angående en eks i villaen, som produktionen gerne vil gøre lidt utilpas, fortæller Signe.

- Jeg svarer så, at de har mine kontaktoplysninger og kan give mig et kald. Så blev det så til, at de rigtig gerne ville finde en plads til mig i villaen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201204_gko1693.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Nicklaes fik sig noget af en overraskelse (Foto: Gregers Overvad)

Det var som sagt meningen, at Signe også bare skulle have vadet forbi Nicklaes, som sad på stranden med Jeppe og Asbjørn. Men den beslutning ændrede produktionen.

- Jeg var til casting på den her sæson og nåede rigtig langt, men eftersom det var en ”All Stars”-sæson, og man på det tidspunkt skulle have været sammen med en, der allerede var der, kom jeg ikke videre, afslører Signe.

Men blot 14 dage før, Nicklaes tog afsted mod "Ex on the Beach"-villaen, var han sammen med Signe. Det blev hendes billet til at få opfyldt en drøm, hun har haft længe.

- Jeg har villet være med i reality, siden jeg var helt lille. Dengang var det noget andet, og der fandtes ikke ”Ex on the Beach”. Det gør der nu, så det var bare det, jeg gjorde.

Sponsoreret indhold