Paradise-babe med i "Ex on the Beach"
"Paradise Hotel"-baben Emilie Hoffmann er klar til endnu en omgang reality-tv.
Søndag dukker hun nemlig op i sæson seks af "Ex on the Beach", hvor hun er eks til Mads Andersen, der var en del af startcastet.
Og det er da ikke så underligt, at Emilie Hoffmann dukker op i knaldeprogrammet.
Produktionen bag "Ex on the Beach" er nemlig efterhånden så glade for de aflagte rester fra "Paradise Hotel", at der igen og igen dukker tidligere paradisoer op på skærmen hos Discovery+.
I denne sæson drejer det sig indtil videre om Teitur Skoubo og Emilie Hoffmann. Men ifølge SE og HØR's oplysninger dukker endnu en tidligere "Paradise Hotel"-deltager fra programmets 2020-sæson op i "Ex on the Beach" i år.
Teitur Skoubo og Emilie Hoffmann følger i hælene på Fie Laursen, Kasper Madvig, Shanne Vega og Pernille Nygaard, der alle startede ud i "Paradise Hotel", men som siden rykkede over til konkurrenten og knaldeprogrammet "Ex on the Beach".
Du kan se Emilies ankomst til villaen i videoen i toppen af artiklen.
"Ex on the Beach" kan som altid ses på Discovery+.