Ex on the Beach23. november 2020

Nægter at svare: Er Asbjørn og Lærke blevet kærester?

Asbjørn "Tyren" Nielsen og Lærke Wadmann har ikke i sinde at afsløre, om de er blevet kærester efter deres ophold i "Ex on the Beach"-villaen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke gået mange "Ex on the Beach"-seeres næse forbi, at Asbjørn "Tyren" Nielsen forleden fik sin exflirt Lærke ind i luksusvillaen.

Parret var nærmest så tæt på at blive kæreste, som man kan komme, da Asbjørn valgte at ghoste Lærke for at være med i knaldeprogrammet endnu en gang.

Men er de to realitystjerner så blevet kærester, efter deres ophold i "Ex on the Beach"?

Ja, det må vi ikke få at vide. Parret nægter nemlig at besvare spørgsmålet med et ja eller nej.

Og der kommer til at gå et stykke tid, inden vi får svaret. I hvert fald hvis det står til Asbjørn og Lærke.

- Der må i jo følge lidt med og se, fortæller Asbjørn i den video, du kan se i toppen af artiklen.

- Om vi sidder her som venner, eller om vi sidder her som kærester, der må man følge med. Det kan vi ikke afsløre, lyder det kryptisk fra Tyren.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/asbjoernthumbnail.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Er de kærester eller er de ikke? Svaret vil hverken Lærke eller Asbjørn ud med lige nu. (Foto: Gregers Overvad)

Måske-kæresteparret kan da også godt forstå, hvorfor folk er nysgerrige på, hvordan deres kærlighedshistorie ender.

- Seerne er nødt til at se afsnittene for at se, hvad der sker, lyder det fra Asbjørn, der altså leverer en cliffhanger, der er "Ex on the Beach" værdig.

På de sociale medier kommer der også en del spørgsmål til den 204 centimeter høje fyr. Her vil folk også gerne vide, hvad status er på ham og Lærke.

- Der kommer da lidt, det vil jeg da ikke lægge skjul på. Er man single, er man ikke single?

Ja, det er jo altså ikke meget, man får ud af de to realitystjerner. Men vil man se dem undvige at svare på spørgsmålet om deres kærlighedsstatus, så kan det altså gøres i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold