Ex on the Beach4. september 2019

Mark Bøgelund afslører: De her ekskærester frygter jeg

Mark Bøgelund vendte i går tilbage i "Ex on the Beach", og der er et par ekskærester, han frygter skal dukke op i programmet

Mark Bøgelund er tilbage i "Ex on the Beach", og denne gang håber han på, at han får lov til at blive længere tid, end han gjorde, da han var med i sæson to af det populære realityprogram.

Det startede da også godt ud, da Mark i går aftes checkede ind i den luksuriøse villa i Grækenland.

Han fik nemlig lynhurtigt lagt hele tre damer ned.

Men en ting er, at man er god til at score, når man er inde i villaen, end anden ting er, at man også skal forvente, at der pludselig kan dukke ekskærester op fra det azurblå vand.

Men hvem frygter Mark mest dukker op i villaen? Det fortalte han til SE og HØR, da vi mødte ham i Grækenland i forbindelse med optagelserne til den nye sæson.

- Jeg kunne godt frygte nogle af eks'erne. Nu har jeg jo Katerina, som er blevet single igen, og så er der jo også Fie. Så det kunne være et sygt twist at smide en af de to ind, siger Mark og fortsætter:

- Alt kan ske i "Ex on the Beach", det er sådan jeg vil sige det, for det kan det.

Hvordan han kommer til at reagerer, når der pludselig dukker en ekskæreste op af vandet, vidste han umiddelbart ikke, da vi mødte ham i forbindelse med optagelserne.

- Jeg tager imod. Og så må jeg se, om jeg skal løbe eller bare tage godt imod dem.

Sidste gang Mark Bøgelund var med i "Ex on the Beach", var han en del af startcastet. Men det blev et kort ophold for ham på Mauritius.

Efter bare få dage i de luksuriøse omgivelser, blev han nemlig sendt hjem til Danmark igen.

Du kan se hele interviewet med Mark Bøgelund i toppen af artiklen

Sponsoreret indhold