Ex on the Beach3. marts 2020

Gammel deltager modtaget med had i "Ex on the Beach"

Der bliver ikke lagt skjul på noget, da Emma Josefine Arnesen gør comeback i "Ex on the Beach". Med det samme får hun at vide, at hun er hadet
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20200220_dm_ex_on_the_beach_premierefest_114.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Deltagerne har ikke engang været i villaen i en uge, men allerede nu er "Ex on the Beach" fyldt til randen med drama.

Og der bliver bestemt ikke mindre fnidder, da Emma Josefine Arnesen, som var med i den første sæson af knaldeprogrammet, tjekker ind i det brasilianske palæ.

Hun har nemlig en plettet fortid med Amanda Mogensen, som bryder ud i tårer og raseri, da hun får øje på den langbenede brunette. Emma vælger med det samme at konforntere Amanda, da hun ankommer til villaen.

- Jeg kan se, Amanda du er ikke så glad? spørger Emma, mens Amanda sidder med tårerne løbende ned ad kinderne.

- Jeg hader dig, lyder det kortfattede og meget præcis svar fra Amanda, som var med i sæson to af "Ex on the Beach".

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20191124_wen_-_amanda_65.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Da Amanda var med i sæson to af "Ex on the Beach", blev hun kærester med Mikkel Søndergaard. Han er også involveret i konflikten mellem Amanda og Emma (Foto: Kaspar Wenstrup)

Herefter forsøger Emma at forklare, hvad der ligger til grund for den konflikt, der tydeligvis kører mellen hende og Amanda. En af de primære årsager er Amandas ekskæreste Mikkel.

- Hjemme i Danmark skulle Mikkel og jeg lave en reklamefilm, og der kom vi desværre til at udstille Amanda en smule, og jeg har det så dårligt over det. Jeg kan slet ikke være i mig selv pga. dårlig samvittigthed, fortæller Emma, som dog over for Amanda og resten af deltagerne retfærdiggør sine handlinger:

- A bitch gotta pay her bills. Jeg fik penge for det.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190525_kh_bu6q2853.jpg
 Foto: Krestine Havemann

Amanda og Mikkel fortsatte med at være kærester, da de kom hjem fra "Ex on the Beach", mend et forhold holdt ikke (Foto: Krestine Havemann)

Med tårerne løbende ned ad kinderne er det svært for Amanda at fremstamme en fornuftig sætning. Alligevel får hun sat et par ord på forholdet til Emma.

- At hun siger, at hun er ked af at se mig ked af det, kan jeg ikke bruge til en skid, siger Amanda og fortsætter:

- Hvis hun var ked af det og vidste, at hun havde dummet sig, så havde hun skrevet til mig inden, det overhovedet var kommet ud til nogen som helst.

Du kan se hele dramaet her:

Sponsoreret indhold