"Ex on the Beach"-drama: Cecilia og Leonore taler ikke sammen

I den nye sæson af "Ex on the Beach" er der lutter god stemning og venindekærlighed mellem pigerne i villaen.

Men det er er slut nu! Hjemme i Danmark er der kommet gang i et klassisk reality-drama mellem Leonore Leweson og Cecilia Sønderby.

Uenighederne er først blevet luftet på Instagram af Leonore, som her bliver spurgt, om hun stadig er bedste venner med Cecilia.

- Nej slet ikke. Jeg snakker ikke med hende mere. Jeg så en helt ny side af hende, da vi kom hjem. Heldigvis har jeg det godt med rigtig mange af de andre piger, fortæller den blonde knaldeprogramsdeltager.

Artiklen fortsætter under billedet...

Leonore var en del af startcastet af den sjette sæson af "Ex on the Beach", som lige nu kører på Discovery+ (Foto: Krestine Havemann/Discovery)

SE og HØR ville meget gerne høre Leonore om, hvordan hun og Cecilia er blevet uvenner. Det har hun ikke ønsket at svare på... Men så er det godt, at Cecilia gerne vil!

- Leonore og jeg snakker ikke sammen mere, og det har jeg det ærligt helt fint med. Drama har aldrig været interessant for mig, men der er man jo selfølgelig forskellige, siger hun til SE og HØR og fortsætter:

- Men ja Leonore og jeg var vildt tætte i villaen, men efter vi kom hjem, har der været andre boller på suppen, hvilket har gjort, at jeg også har trukket mig fra Leonore og virkelig har ændret mit syn på hende.

Artiklen fortsætter under billedet...

Cecilia var også en del af startcastet i den netop aktuelle sæson 6 af "Ex on the Beach" (Foto: Krestine Havemann/Discovery)

Der er iskold luft mellem de to "Ex on the Beach"-divaer. Og det er herhjemme i Danmark, det er gået helt galt.

- Hun var selv en helt anden person, da hun kom hjem. Jeg kunne ikke kende hende, så jeg synes, det er mærkeligt, at hun nu stiller sig frem og spiller offer i denne situation. Men det kommer ærligt ikke bag på mig, slutter Cecilia af.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close