Reality21. december 2020

"Ex on the Beach"-stjerne kørt på hospitalet

Reality-deltageren måtte en tur på skadestuen efter en fodboldkamp
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tabita.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

I det nyeste afsnit af 'Ex on the Beach' bliver der holdt roligan-fest - men festlighederne var langt fra lige sjove for alle programmets deltagere.

Tabita Thinggaard manglede i store dele af afsnittet, og det var der en grim årsag til.

Det skriver eb.dk.

Under en fodboldkamp kom hun særdeles galt afsted, da hun skulle skyde til bolden.

- Der skete det, at vi skulle spille fodbold. Dum, som jeg er, havde jeg ikke sko på, og jeg går virkelig op i det, når jeg skal spille, så jeg skal hakke til bolden, og så kommer jeg til at hakke min fod ligeså hårdt, jeg kan, ind i Emilys hæl, siger Tabita Thinggaard til eb.dk.

Tabita havde strømper på, så hun opdagede ikke i første omgang, hvor galt det var gået.

Hun satte sig over i loungen, hvor hun tog sokken af, og til stor overraskelse var tåen helt skæv og brækket.

Derfor måtte hun en tur på skadestuen.

Uheldet betyder, at hun i de næste par afsnit skal humpe rundt med træsko på.

Sponsoreret indhold