"Ex on the beach"-premiere: Nu svarer Sarah igen på Regitzes sviner
"Ex on the beach"-pressemødet var også første gang, deltagerne selv så afsnit et af den nyeste sæson, som er nummer syv i rækken, og her er der drama fra begyndelsen.
Blandt andet har Regitze riven ude efter Sarah, fordi de begge er interesserede i "EOTB"-veteranen Jeppe Risager, der dog ender med at have sex med den columbianskfødte Sarah Thomsen.
Regitze mener, at Sarah er en slange, og det skal hun naturligvis have lov til at svare på.
– Jeg tror vist, hun skal kigge lidt i bakspejlet, for hvis der er nogen, der er en slange, så er det hende, siger Sarah Thomsen til SE og HØR efter premieren på første afsnit.

Sarah Thomsen til premieren på "Ex on the beach 7"¨. Foto: Gregers Overvad
Se videoen øverst i artiklen for at høre, hvordan Sarah og Regitzes forhold er i dag.