Reality24. november 2022

Esben Dalgaard afslører: Sådan fik børnene nyheden om kræftsygdom

Den 46-årige skuespiller er første gæst i anden sæson af “Linse på tur”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
"Linse på tur" har premiere i dag den 24. november på Viaplay.
 Video: Viaplay Group

I dag har sæson to af hitprogrammet “Linse på tur” premiere. Her tager Linse Kessler med kendte danskere på tur rundt i landet – og første gæst i programmet er således den garvede skuespiller Esben Dalgaard.

I teaseren for afsnittet bliver seerne i den grad præsenteret for en snak i det mere alvorlige hjørne, der selvsagt finder sted mellem de to rejsekammerater. Linse Kessler spørger nemlig Esben Dalgaard, hvordan han overbragte den forfærdelige nyhed om sin kræftsygdom til sine børn:

– Jeg ved ærlig talt heller ikke, om vi gjorde det på den rigtige måde – for hvad er den rigtige måde, lyder det ærligt fra skuespilleren.

Esben Dalgaard forklarer, at man således er nødt til at vurdere, hvilken alder barnet har. Og for skuespillerens eget vedkommende skulle den triste nyhed deles med hans to døtre, Olivia og Alberte på henholdsvis 17 og ni år, som således begge var et år yngre, da deres far fortalte dem om sin uhelbredelige kræft.

Og den garvede skuespiller afslører da også, hvordan særligt hans yngste datter fik et chok og havde vanskeligt ved at tackle nyheden om sin syge far.

Det i den grad en ærlig Esben Dalgaard, der gæster "Linse på tur".
Det i den grad en ærlig Esben Dalgaard, der gæster "Linse på tur".
 Foto: Martin Høien

Esben Dalgaard forklarer videre, hvordan han og hustruen Charlotte Dalgaard Larsen efterfølgende tog en helt særlig analogi i brug for bedre at kunne forklare, hvordan kræftsygdommen kunne opføre og udvikle sig:

– Vi brugte efterfølgende det her billede med at bjørn – at kræften er en bjørn, som er farlig – den har kløer, den kan slå dig ihjel. Og derfor skal man respektere en bjørn, forklarer Esben til Linse Kessler.

– Til gengæld kan du også, når du får hjælp af lægerne, og pga. den rigtige medicin, få bjørnen i hi. For så sover bjørnen. Og så kan den vågne og være farlig med sine kløer, men vi kan også få den til at sove igen.

Desværre var denne forklaring noget, som Esben og hustruen først kom på lidt senere i kræftforløbet – og noget, som skuespilleren i dag er ærgerlig over, de ikke havde tænkt på til at begynde med.

Esben Dalgaard blev i 2012 opereret for modermærkekræft og herefter erklæret kræftfri.

Sidste år modtog han dog den triste melding om, at kræften var retur – den havde spredt sig og var uhelbredelig.

Se videoen, hvor Esben Dalgaard sætter ord på, hvordan han delte meldingen om sin kræftsygdom med sine børn, øverst i artiklen.

Første afsnit af “Linse på tur” har premiere i dag den 24. november på Viaplay og i aften klokken 20.00 på TV3.

Sponsoreret indhold