Reality20. april 2009

Erik Damgaard: Festede igennem med ekskonen

Mens Anni ruskede tremmer morede og storhyggede hendes husbond sig med sin kernefamilie i weekenden
Erik med ekskonen Signe og datteren Marie-Louise taget, da sønnen Sebastian blev konfirmeret sidte år - dengang var Anni heller ikke med
Erik med ekskonen Signe og datteren Marie-Louise taget, da sønnen Sebastian blev konfirmeret sidte år - dengang var Anni heller ikke med
 Foto: Niels S. Andersen

Næppe var Erik Damgaard blevet løsladt af dommerne før det kridhvide tandsmil bredte sig over hans solbrune ansigt og jetsetlivet kunne fortsætte.

Medie-Erik virkede godt nok en smule ude af kurs, da han fredag mødte pressen udenfor retslokalet i Odense, men det forhindrede ham ikke i først at undsige sin ægteviv Anni ved helt åbent at udtale, at nu ville han igen igen tage deres forhold op til overvejelse, for derefter at haste hjem til Nordsjælland for at hygge sig med ekskonen.

Lørdag mødte farmand Damgaard således op til datteren Marie-Louises18-års fødselsdagsfest i Charlottenlund, hvor der blev festet igennem som om intet var hændt.

Søndag sendte Erik Damgaard således denne meddelelse ud på Facebook: "er lidt mat i kroppen efter at have festet til klokken 6", det skriver Ekstra Bladet.

Anni har sikkert heller ikke fået sovet meget i denne weekend, men det skyldes helt andre ting såsom en hård fængselsbriks og de omstændigheder at brystbomben på alle måder må være i tvivl om hun er købt eller solgt.

Anni skal foreløbig sidde indespærret til den 11. maj og det er uvist om Erik får lov eller har lyst til at besøge sin barmfagre hustru.


Sponsoreret indhold