Reality3. april 2022

Endelig viser hun ham frem: Sofie-Mai mødte kæresten i "ex on the beach"

Sofie-Mais hemmelige fyr er nu afsløret, og parret kan endelig kalde sig kærester sådan helt officielt.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I programmet "Efter Ex" ser vi rigeligt til, hvordan Teitur Skoubo dropper Sofie-Mai kun få dage efter, han flytter til Marbella.

Det skete i halen på sæson seks af "Ex on the beach", men nu er sæson syv af det saftige realityprogram som bekendt gået i luften, og det betyder, at den blonde skønhed endelig kan afsløre sin nye flamme.

Sofie-Mai er nemlig tilbage i knaldevillaen i den nyeste sæson, og her møder hun sin nye kæreste, som hun nu endelig kan kalde ham sådan helt officielt.

Realitydeltageren har nemlig holdt identiteten på fyren hemmelig, indtil det blev afsløret, at de begge medvirker i den nye sæson, der har premiere i dag.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220401_gko3688_1.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Sofie-Mai kan endelig afsløre sin kæreste, Oliver Reves, som hun har mødt i "Ex on the beach" 7. Foto: Gregers Overvad

I begyndelsen af januar bekræftede Sofie-Mai til SE og HØR, at hun havde fundet kærligheden og altså i den grad var kommet videre – og over Teitur Skoubo.

Til premieren på "Ex on the beach 7" troppede parret så op på den røde løber – lettede over endelig at kunne stå frem offentligt.

– Jeg er rigtig glad for tiden, og der er en person, som gør mig enormt lykkelig, siger Sofie-Mai i interviewet, og det er altså Oliver Reves, der er tale om.

Både Sofie-Mai og Oliver Reves er afsløret som kommende deltagere i den nye sæson, men ingen af dem er endnu kommet op af vandet i de to afsnit, der indtil videre kan streames på Discovery+.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/20220401_gko3634_0.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Oliver Reves er ny på realityscenen. Han er i dag kærester med Sofie-Mai, som han møder i villaen. Foto: Gregers Overvad

– Her er min kæreste, og ham har jeg mødt i den nye sæson af "Ex on the beach", afslører Sofie-Mai kort efter offentliggørelsen på premierefestens røde løber.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/20220401_gko3665.jpg
 Foto: Gregers Overvad

En glad og forelsket Sofie-Mai på rød løber til premieren på sæson syv af "Ex on the beach". Foto: Gregers Overvad

Oliver Reves får i sæsonen også selskab af sin bror, Sebastian Reves, der kommer ind senere i programmet.

"Ex on the beach 7" har allerede inden premieren i dag afsløret samtlige af årets deltagere. Se hele listen her.

Sponsoreret indhold