Endelig: "Luksusfælden" vender tilbage – med særligt twist

Om ganske få uger ruller 26. sæson af ”Luksusfælden” over skærmen – og endnu en gang skal eksperterne hjælpe danskere ud af deres økonomiske knibe.
Igennem årene har trofaste seere af det populære program mødt forskellige eksperter. Men nu kommer en helt ny på banen.
Fremtidsforsker og forfatter Louise Fredbo-Nielsen bliver nemlig en del af ekspertholdet, og hun kommer på banen allerede i program fem af den kommende sæson:
- Kender du ikke godt følelsen af at stå i en situation, som du bare ikke kan overskue og ikke se dig ud af? En situation, som er så svær, at du skal ud af den, men du ved bare ikke hvordan?, spørger Louise Fredbo-Nielsen.
- Det gør jeg, og det er jo netop den situation, deltagerne i "Luksusfælden" står i. Jeg synes, at det er en gave, at jeg kan være med til at give deltagerne en hjælpende hånd med at få styr på deres økonomi - for hvis der er rod i økonomien, er der mange andre ting, som man ikke kan overskue. At vi har styr på økonomien, er fundamental for vores velbefindende, lyder det videre fra den nye ekspert, der således ser frem til at blive en del af holdet.
Artiklen fortsætter under billedet …

36-årige Louise Fredbo-Nielsen bliver en fast del af det nye eksperthold i "Luksusfælden". Foto: NENT Group/Thomas Dahl
At dømme ud fra traileren til programmet lover den kommende sæson godt, når både et muligt hussalg og hvor særligt forholdet til selvforkælelse er på tapetet.
Sæson 26 af ”Luksusfælden” har præmiere den 9. februar på Viaplay og TV3.
Se traileren til programmet nedenfor:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree