Reality21. maj 2023

En ægte FBOY: Diar Ali kysser rengøringsdame uden for optagelserne

Nu fortæller Diar Ali hele historien om den affære, han havde, mens han ventede på at score Lady i "FBOY Island"
Diar Ali til premieren på "FBOY Island Danmark".
Diar Ali til premieren på "FBOY Island Danmark".
 Foto: Dan Mariegaard

Som om det ikke er svært nok for Diar Ali at få skovlen under Lady Lola Matwara, efter det i programmet blev afsløret, at han deltager som en FBOY og ikke en nice guy, bliver der for alvor spændt ben her kort før finalen.

Kasper, der røg ud som den allerførste FBOY, er nemlig tilbage sammen med de andre eliminerede, og han har ikke kunnet holde kæft med noget, Diar har betroet ham.

Lyt til "Sladderministeriet" med Mantas, Joachim og Mikkel fra "FBOY Island" her:

– Jeg havde regnet med, at han ikke ville sige det videre. Det kostede mig en kæmpe forklaringssag, siger Diar, der nu fortæller hele den mystiske historie til SE og HØR.

Hed flirt med rengøringsdamen

Før optagelserne til "FBOY Island" går i gang, er både de deltagende fyre og de tre kvindelige hovedpersoner isoleret på et hotel. Her har produktionen fastsat curfews, så FBOYs og nice guys ikke render ind i kvinderne før tid.

Diar får mulighed for at forklare sig, selv om Lady bestemt ikke er glad for de historier, de andre fyre kan fortælle om Diar.
Diar får mulighed for at forklare sig, selv om Lady bestemt ikke er glad for de historier, de andre fyre kan fortælle om Diar.
 Foto: Lotta Lemche

Til gengæld render Diar Ali ind i en helt fjerde kvinde, da han en dag er kommet tilbage til hotellet efter en badetur på stranden.

– Det banker på min dør, og jeg er stadig kun i badetøj. Og det er altså ikke den typiske rengøringsdame i 50'erne, der står der, begynder Diar.

– Hun begynder at rødme, fordi jeg kun står i mine badeshorts. Jeg tænker: "Hun må da gerne komme ind og gøre rent".

Da kvinden er i gang med rengøringen, og Diar er kommet i tøjet, begynder hun at tale spansk til ham. Et sprog, Diar ikke mestrer. Derfor hiver han telefonen – og Google Translate – frem for at lette kommunikationen. Og her begynder den hede flirt.

– Hun skriver på telefonen: "Du ser da meget godt ud", og jeg er sådan "jamen i lige måde", fortæller Diar, der herefter bliver spurgt til alder, erhverv og civilstatus. Han får også at vide, at det da ikke kan passe, at en fyr som han er single.

"Kys mig!"

Mens kvinden gør rent ude på badeværelset, begynder hun igen at tale spansk til Diar, der bevæger sig derud med telefonen og Google Translate.

– Hun skriver "kys mig". Det er ret grineren. Og det var ikke et tantekys, nej, det var mere intenst end det, fortæller Diar, der på dette tidspunkt endnu ikke havde mødt Lady Lola Matwara, som han nu står i finalen med i "FBOY Island".

Brønshøj-fyren bedyrer, at det trods den hede flirt ikke blev til mere end kys.

– Jeg havde ikke beskyttelse med, og det skulle det være, hvis det var med en dominikaner, forklarer han.

Til gengæld erkender han, at det ikke var sidste gang, de to så hinanden.

– Vi udvekslede numre og har snakket lidt siden. Men produktionen tog jo vores telefoner under programmet. Og så bor hun også på den anden side af jorden, siger Diar.

Lady Lola Matwara og Diar Ali har en særlig kemi, der blandt andet kan mærkes i afsnit fem, hvor de er på bartenderdate.
Lady Lola Matwara og Diar Ali har en særlig kemi, der blandt andet kan mærkes i afsnit fem, hvor de er på bartenderdate.
 Foto: Dan Mariegaard

Så du har ikke set hende siden kysset?

– Altså hun kom da igen for at kysse noget mere. Dagen efter. Men jeg har ikke haft sex med hende.

Den skæggede FBOY ser tilbage på hændelsen som en sjov historie, selv om han er ærgerlig over, at Lady fik nys om den.

– Der er ikke så meget at gøre ved det. Sket er sket.

Fyrene fortæller også en historie om, at Diar har to damer liggende hjemme i sengen, men det er stærkt overdrevet, understreger han:

– Det er ikke forhold som sådan, det har ikke været noget. Det er bare nogen, jeg har ses lidt med, hvor der ikke er noget seriøst i det. Det kender alle vel.

– Lady og jeg har en god kemi og snakker rigtig godt sammen. Vi har det sjovt i hinandens selskab, og det er nok det, der hjælper mig til at få lov at snakke min sag.

Den mystiske ring

Diar bliver i "FBOY Island" også spurgt til en ring i forbindelse med, at historien om rengøringsdamen kommer frem. Til SE og HØR forklarer han:

– Hun gav mig en ring, hun havde på. Den var lavet af træ og helt sort. Hun sagde: "Hvis du tager den af, så giver det bad luck". Men det gjorde jeg, for den var ikke så pæn.

– Jeg var totalt bange for at tage den af i begyndelsen.

Sponsoreret indhold