Reality5. oktober 2021

Emil Olsen afviser: Vil ikke selv deltage i ”Paradise Hotel”

Den 26-årige youtuber Emil Olsen sagde for fire år siden nej til at være med i realityprogrammet, som han nu er vært for
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han er kæmpefan af ”Paradise Hotel” og har set det, siden han var barn. Det var en familiehyggeting, hvor Emil Olsen altid så det sammen med sin mor.

Alligevel kunne youtuberen og tv-værten aldrig selv finde på at melde sig som deltager i realityprogrammet.

Faktisk har han haft muligheden lige foran sig og afviste alligevel at være med i sit yndlingsprogram.

- Jeg er blevet spurgt. I 2017. Jeg sagde nej, fortæller Emil Olsen til SE og HØR.

Beautyvloggeren, der nu er blevet tv-vært og hoster ”Paradise Hotel” sammen med realitydeltager og tv-vært Olivia Salo, forklarer, at han sagde nej, fordi han var uenig i produktionens vurdering af, at han ville gøre sig godt som deltager i ”Paradise Hotel”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/paradise_saeson_18_pressedag_324_1sl4044_16sep21.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Emil Olsen deler værtsrollen med OIivia Salo. De to har overtaget stillingen fra Rikke Gøransson. Foto: Søren Jul Lamberth

- Jeg tror helt ærligt, at jeg vil være røvkedelig i programmet: Jeg drikker ikke alkohol, selv om jeg elsker at feste. Jeg bevæger mig heller ikke særlig meget i drama. Og så er jeg sådan en, der går i seng klokken 00. Så jeg vil helt ærligt ikke være god i det program, siger Emil Olsen, der dog er rigtig glad for at have afløst Rikke Gøransson som vært på hotellet.

- Men jeg er en god vært. Jeg elsker at være vært og stir the pot, men jeg har det superfint med ikke at være deltager. Jeg er hyret som vært, fordi jeg er talentfuld, og det kan jeg sige uden at lyde kæphøj. Jeg er fucking stolt af det.

Emil Olsen har været besat af ”Paradise Hotel” fra barnsben, og selv om han var meget lille, var der altså druk og hor på skærmen, når han så fjernsyn med sin mor.

- Jeg fucking elsker ”Paradise Hote”l, og det har jeg gjort hele tiden. Da jeg var lille … Rigtig mange forældre lader ikke deres børn se ”Paradise Hotel”, men første eller anden sæson, den så jeg med min mor, og der har jeg ikke været særlig gammel. Så sad jeg og så det med min mor, og vi syntes, det var så spændende. Det var bare druk og hor, og det var sindssygt sjovt. Jeg elskede det, og jeg har altid holdt sindssygt meget af det program, der som vært er klar over, at det er deltagerne, der bærer programmet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/paradise_saeson_18_pressedag_312_2sl5572_16sep21.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Emil Olsen har været spændt på seernes reaktioner, men drømmer om at fortsætte som vært på "Paradise Hotel". Foto: Søren Jul Lamberth

- Værterne er jo kun ti procent af ”Paradise Hotel”. Så er der gæsterne, som er så fantastiske. Under optagelserne får vi en mail fire gange om dagen om, hvad der sker inde på hotellet. Og jeg læser den nøje! Fordi jeg synes, det er så spændende, fortæller Emil Olsen, der har fundet sit kald som afløser for Rikke Gøransson.

- Jeg vil være vært på ”Paradise Hotel”, indtil jeg bruger rollator.

Se videoen øverst i artiklen, hvis du vil høre Emil Olsen fortælle, hvorfor "Paradise Hotel" havde brug for fornyelse og nye værter i form af ham og Olivia Salo.

Sponsoreret indhold