Elvira underlagt vildt kontrol: Afskåret fra familie og venner

Det er ikke altid helt nemt for frøken Pitzner at holde kontakten med venner og familie hjemme i Danmark, efter hun er flyttet udenlands.

I ørkenstaten Dubai, hvor hun har bosat sig for at være sammen med sin helt store kærlighed, Milad, bliver hun nemlig overvåget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Peter Grosen

Det sætter frøken Pitzner ord på i det nyeste afsnit af realityhittet ”Bare Elvira”, hvor Elvira Pitzner selvsagt har hovedrollen.

- Det er ikke så nemt, det er ret kompliceret, da sheiken han har kontrol over alt, lyder det fra Elvira.

Hun forklarer videre, at det helt praktisk betyder, at ”alt er krypteret, fordi sheiken vil kunne aflytte og aflæse alle samtaler”.

Og den vilde kontrol medfører således, at diamantdatteren ikke kan ringe til hverken venner eller familie, når hun har lyst.

Faktisk er det sommetider sådan, at hun bliver afbrudt midt i en samtale.

Se videoen, hvor Elvira fortæller om overvågningen i Dubai, nedenfor.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Bare Elvira” på Discovery+ allerede nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close