Reality13. marts 2021

Elvira taler ud om ny kæreste

Elvira Pitzner adresserer nu rygterne om hendes nye kæreste Milad Saadati
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201213_mr_elvira_pitzner_06_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Med Elvira Pitzners egne ord, har hendes "nye tilværelse" fået en "hård start".

For udover flere shitstorms omkring diamantdatterenes rejser under corona, har der også floreret rygter om Pitzners kæreste, Milad Saadati.

Rygter, som Elvira mener er startet af Milads eks-kone.

"Jeg nåede knapt at pakke kufferten ud, før jeg blev bombarderet med historier og gamle fotos, der er delt ud til danskere på sociale medier og presse, fyldt med alverdens alvorlige beskyldninger mod min kæreste, tilsyneladende fremsendt af hans ekskone," skriver hun i et opslag til sine følgere på Instagram.

En af beskyldningerne mod Milad har desuden lydt på, at han ikke er officielt skilt fra sin ekskone. Det adresserer Elvira også i opslaget, hvor hun husker på, at man skal tænke på børnene.

"Uanset hvor dum, man synes den anden er, og uanset, hvor sur, man er, når man ER BLEVET SKILT (i deres tilfælde December 2019), bør man huske, at hvis der er børn involveret, så har man pligt til at opføre sig ordentligt. Børn har ikke brug for at blive offer for de voksnes dramaer," skriver Elvira Pitzner.

Sponsoreret indhold