Elvira Pitzner viser sit drømmekøb frem: Her skal vores baby vokse op

Nord for København ligger Elvira Pitzner og Mortada Haddads nye drømmebolig, og at dømme ud fra Elviras nye Instagram-opslag skal parret bo der i mange år.
- Her vil vi opfostre vores baby, skabe minder og have vores eget trygge sted, skriver diamantdatteren til en video, der er optaget på grundens have.
Mortada har allerede afsløret, at huset ligger i Nordsjælland, men ellers er det ikke meget information om købet, der endnu er fremme.
Man kan dog konkludere, at der er mere end en etage, samt en balkon i huset, der skal have en kærlig hånd.
- Jeg har jo renoveret to huse før, så jeg glæder mig og ved også lidt mere om, hvad det kræver, nu hvor vi går i gang med nummer tre, skriver Elvira Pitzner i sit opslag.
Hun købte i sommeren 2022 et sommerhus til 2.975.000 kroner og skød to et halvt år senere sommerboligen afsted med en fortjeneste på 800.000 kroner efter at have sat det i stand.
Sammen med deres datter har Elvira Pitzner og Mortada Haddad det seneste år boet i husbondens lejlighed i hjertet af København.
Lejligheden blev taget af markedet i marts, men om det også betød et boligsalg er mere usikkert.