Reality5. marts 2021

Elvira Pitzner spottet i Schweiz: Selv nægter hun at være der

Hele ugen har der svirret rygter om, at Elvira Pitzner skulle være på kæresteferie i Schweiz, hvilket hendes fyr også glædeligt viser frem. Samtidig nægter diamantdatteren at være i alpelandet og hævder at skulle flytte til Dubai i dag.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Elvira Pitzner har gang i et mysterie af de helt store lige nu. Massive rygter - og kærestens Instagram-profil - placerer hende i Schweiz, men det nægter hun selv.

Hele ugen har der været et væld af rygter om, at den shitstorm-ramte diamantdatter skulle være på ferie i Schweiz med sin kæreste.

Kæresten hedder Milad Saadati, og på Instagram, hvor han har næsten 50.000 følgere, promoverer han sig primært som boksetræner og livsnyder.

På hans profil har man hele ugen kunne se, at han er på ferie i Schweiz og meget har tydet på, at Elvira har været med. Senest har han på sin story delt en video af den danske tv-stjerne fra poolen.

Her skåler det lykkelige par i champagne, mens de hilser alle deres mange "fans" med teksten "to them haters" (til vores haters red.).

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elvira-pitzner-sh.png
 Foto: Mikael Rieck

Elvira havnede tidligere i år i en kæmpe shitstorm, da hun trodsede rejsevejledninger og tog til Dubai - det forsvarede hun dog med, at hun var der, fordi hun har planer om at flytte til ørkenstaten (Foto: Mikael Rieck)

Elvira nægter

Kigger man på Elviras sociale medier, så ser det ud som om, hun er i Danmark. Her har hun de seneste dage gjort klar til at flytte til Dubai.

SE og HØR var i går i kontakt med Elvira, som kunne fortælle, at hun i dag fredag ville være færdig med at pakke sine ting og flytte til Dubai. Noget, man også kan se på hendes Instagram-profil.

Her konfronterede vi hende med de voldsomme rygter, som altså placerer den populære influencer i Schweiz på kæresteferie. Det afviste hun fuldstændig.

- Jeg ved ikke, hvad du taler om. Jeg er hjemme og er igang med at pakke mine ting til Dubai, da jeg flytter imorgen, forklarede Elvira til SE og HØR.

Det er altså et stort mysterium. For mens kæresten deler billeder af Elvira i Schweiz, viser hun samtidig på sin Instagram-story, at hun sidder i et fly med kurs mod Dubai.

Sponsoreret indhold