Reality9 timer siden

Elvira Pitzner skal giftes i dag: Milad er dukket op

Det skal være den bedste dag i Elvira Pitzner og Mortada Haddads liv, men nu hævder diamantdatterens ekskæreste Milad Saadati, at han er dukket op ikke langt fra brylluppet
Det er ikke billigt at få det bryllup, som Elvira og Mortada drømmer om - og snart skal fejre sammen. Her i videoen fortæller Pitzner om den store kærlighedsfest.
 Video: Kaspar Wenstrup/Journalist: Nicklas Lagerstorf

SE ALLE BILLEDERNE: HER SKAL ELVIRA OG MORTADA GIFTES

Man skulle mene, at Milad Saadati allerede har udsat Elvira Pitzner og Mortada Haddad for nok problemer, da han fik dem anholdt og tilbageholdt i flere måneder i Dubai for beskyldninger om utroskab.

Alligevel bliver ekskæresten ved med at spøge i det kommende ægtepars liv.

Ifølge SE og HØRs oplysninger skal Elvira og Mortada i dag sige deres livs største ja til hinanden, hvor et hav af gæster er fløjet til Frankrig for at tage del i kærlighedsfesten.

De inviterede og det kommende brudepar er dog ikke de eneste, som lige nu har fransk jord under fødderne. Det har Elviras eks Milad Saadati angiveligt også.

Det hævder den iranske bokser i hvert fald selv over for SE og HØR.

Milad Saadati, Mortada Haddad, Elvira Pitzner
Milad blev ved med at spøge i Elviras liv - selv på den største dag i hendes liv.
 Foto: Beatrice Lupei Photographer, Mikael Rieck

Milad er i Frankrig for blandt andet at besøge en vinmark.

- Jeg er blevet inviteret af en ven, tilfældigvis på det helt forkerte tidspunkt, siger Saadati til SE og HØR.

Han refererer selvfølgelig til Elvira og Mortadas bryllup, som i dag finder sted blot 40 minutters kørsel fra den vinmark, hvor Milad lige nu besøger en ven.

SE og HØR har ikke haft mulighed for at få bekræftet, at Milad lige nu befinder sig i Frankrig, men det hævder han altså selv.

Selv om han selv påstår, at det er en ren tilfældighed, at han er lige i nærheden af Elviras bryllup, så kan Milad ikke lade være med lige at sende en sviner af sted mod Pitzner-familien, nu hvor han har SE og HØR på linjen.

- Skal jeg spørge Katerina (Pitzner red.) om tilladelse? Den familie kan være lige så falsk som en "mother fucker" på gaden, lyder det kryptisk fra Saadati, som ikke ønsker at svare på yderligere spørgsmål.

Se alle billederne: Kom med indenfor på Elvira Pitzner og Mortada Haddads bryllupsslot

Sponsoreret indhold