Reality18. januar 2022

Elvira Pitzner lagt for had: Nu svarer hun

Alle, der følger Elvira Pitzner, ved, at hun har et stort dyrehjerte, men efter flere kontroversielle billeder bliver hun kritiseret. Det svarer diamantdatteren nu på.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Elvira Pitzner har et stort dyrehjerte. Det ser man tydeligt på både hendes Instagram-profil og i "Bare Elvira" og "Diamantfamilien".

Alligevel får diamantdatteren nu kritik på det punkt, som hun har mest kært, nemlig dyrevelfærd.

I løbet af weekenden delte Elvira en række billeder, hvor man kunne se udstoppede dyr.

På flere af billederne poserede hun sågar med blandt andet en udstoppet løve.

Det har fået flere af Pitzner-datterens fans og følgere til at rette kritik mod hende.

I en spørgerunde bliver Elvira blandt andet beskyldt for at "støtte krybskytteri". Den kritik svarer hun nu på.

- Det gør jeg bestemt ikke, skriver tv-kendissen i et længere svar til det omdiskuterede emne.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201213_mr_elvira_pitzner_09_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Især hunde har Elvira altid haft en svaghed for, og hun har selv to chihuahuaer i form af Eddie og Noona (Foto: Mikael Rieck)

- De udstoppede dyr, du ser her, er kun dem, som var blevet syge og gamle på savannen, forsvarer Elvira sig.

Den populære influencer og reality-stjerne slår altså fast, at de udstoppede dyr, som hun har delt billeder af, ikke har været ofre for krybskytteri.

- Så i stedet for, at de gik og led og ville blive flået af andre dyr, blev de aflivet smertefrit, og de tog dem med hjem som minde, slutter Elvira af.

Sponsoreret indhold