Reality 10. marts 2021

Elvira Pitzner forklarer rejseforvirring: Her er jeg

Forvirringen har været stor omkring Elvira Pitzner, som ifølge flere rygter skulle have været på ferie i Schweiz. Nu forklarer diamantdatteren en gang for alle, hvor hun er i Dubai, og hvorfor flere troede, at hun var i Schweiz.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

2021 startede mildest talt tumultarisk for Elvira Pitzner, som havnede i flere shitstorms i løbet af årets første måneder.

Da myndighederne frarådede al unødvendig rejse, valgte diamantdatteren nemlig at sætte kurs mod Dubai for anden gang på bare en måned.

Den fik Elvira dog forklaret bort med, at hun faktisk ikke var på ferie i ørkenstaten. I stedet var det en permanent flytning, som hun arbejdede på.

Midt i Dubai-shitstormen fik frøken Pitzner sig en ny kæreste. Den velkendte boksetræner og levemand, Milad Saadati.

Han skulle senere vise sig at spille en stor rolle i den næste shitstorm i rækken for Elvira. For mens hun så ud til at være hjemme i Danmark, kunne man se på hans Instagram-profil, at hun var med kæresten på skiferie i Schweiz - midt under en pandemi.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Mikael Rieck

Elvira har haft en hektisk start på 2021 (Foto: Mikael Rieck)

Over for SE og HØR afviste Elvira, at hun var i Schweiz. Til gengæld hævdede hun, at hun nu officielt er flyttet til Dubai.

På trods af den udmelding har rygter svirret om den danske tv-darling. Hovedpersonen selv har ikke været meget for at sige noget til pressen, men det gør hun nu i podcasten "Helt væk", som har Anders Hemmingsen som vært.

I det nyeste afsnit af podcasten har Instagram-stjernen og hans to medværter nemlig fået Elvira med i udsendelsen via en telefon.

Her spørger de naturligvis ind til, hvor Elvira er. Hun svarer, at hun er i Dubai og kommer samtidig med en stor undren over den store interesse for hende.

- Jeg forstår ikke, at det kan være så spændende, hvor jeg er henne. Det er åbenbart vildt interessant, siger Elvira i podcasten.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Peter Grosen

Elvira har efterladt resten af "Diamantfamilien" i Danmark for nu at bo og arbejde i Dubai (Foto: Peter Grosen)

Hun kommer samtidig med en - måske en smule vag - forklaring på, hvorfor mange troede, at Elvira befandt sig i Schweiz, mens hun selv hævdede at være i Danmark.

- Folk troede, jeg var alle mulige steder. Så troede folk, jeg var i Schweiz, men jeg kan ikke gøre for, at jeg ligger throwbacks op på min story, udbryder Elvira til slut i "Helt væk"-udsendelsen.

Sponsoreret indhold